Jeg skylder ikke nogen noget!

 Jeg skylder ikke nogen noget! 

Det kan måske lyde lidt voldsomt. Det synes jeg i hvert fald selv da jeg fik at vide, at dét var en sætning jeg ville have gavn af at køre som mantra. Det er et par år siden nu og sætningen popper ofte op i mine tanker og hjælper mig med at slippe mit indre forventningspres i mine relationer.

Jeg arbejder forsat på at integrere denne overbevisning og nu vil jeg dele hvad der ligger i det arbejde for mig og hvilke tanker jeg gør mig på emnet.

Min indre skyld og skyldner.

Jeg har altid følt at jeg skylder alle andre, at sætte mig selv til side og tilpasse mig.
Jeg har ubevidst lært at andre er vigtigere end jeg selv er. At man skal være sød og høflig- og at dette er synonym med at tilsidesætte egne grænser og behov.

Jeg siger til mig selv "Jeg skylder ikke nogen noget" og føler mig skyldig ved at sige det.
Jeg spørger følelsen af skyld i mig hvad den fortæller. Skylden fortæller mig om hvad alle andre har gjort for mig, - at jeg ikke er et godt menneske, hvis jeg ikke tager ansvar for dem - deres problemer, følelser, lyster og behov.
Skylden fortæller, at det er synd for de andre hvis jeg tænker på mig selv. -At jeg så er egoistisk. 
Følelsen af skyld skaber følelsen af at skylde.

"Synd for andre" har styret enormt meget i mit liv og været en tung byrde at bære.
Jeg har kæmpet rigtig meget med dårlig samvittighed over alting og følt mig meget forkert for at have grænser og behov. Jeg har haft svært ved at tillade mig selv bare at være mig selv og leve mit eget liv. 
Det er også derfor mantraet "Jeg skylder ikke nogen noget" blev givet til mig i forbindelse med en healing.

Jeg møder nu følelsen af skyld i mig selv med kærlighed. 
Når jeg føler skyld fordi jeg ikke har socialt overskud, fordi jeg ikke sagde det rigtige, fordi jeg ikke var der til at hjælpe eller fordi hvad end...
Når skyld og skam bider i det indre, over selv de mindste ting, minder jeg mig selv om, at jeg ikke skylder nogen noget!

Jeg minder mig selv om, at jeg ikke bærer ansvaret for andre menneskers følelser, behov eller problemer.
Jeg skylder ikke andre, at gøre mig selv lille så de kan føle sig stor.
Jeg skylder ikke andre, at sænke min egen energi til deres niveau, - at lide fordi de lider.
"Hvad end du ikke ændrer i dit liv- vælger du".
Det er en grundlæggende overbevisning jeg har og derfor skylder jeg heller ikke andre, at lide under hvad end dé vælger ikke at ændre. 
Jeg skylder ikke nogen noget - for alle er sit eget ansvar!
Vi har alle ansvaret for at fylde vores egen kop.

Bruce Lee sagde "Jeg er ikke her i verden for at leve op til dine forventninger og du er ikke her i verden for at leve op til mine."

Jeg er her i verden for at leve mit eget liv som jeg føler for.
Jeg skylder kun mig selv og min sjæl at følge mit hjerte og stå op for dét.
Jeg bærer kun ansvaret for, at møde mine egne forventninger, grænser og behov.

Når jeg minder mig selv om alt dette letter presset gevandigt i mit indre.

Ingen skylder nogen noget.

At jeg kun har ansvar for mit eget liv (i og med jeg ikke har børn!) betyder ikke at jeg tillader mig selv at disrespektere andre menneskers grænser eller behov.
Jeg mener heller intet af dette som en opfordring til at møde andre med ligegyldighed.
Jeg mener kun at vi ikke bør holde andre ansvarlige for vores liv og at vi ikke bør bære byrden af ansvar for andre. 

Jeg forstår i dag bedre, at det ikke er sundt eller godt at tage ansvar for andre- for du tager samtidig ansvaret FRA andre. Du frarøver dem deres mulighed for udvikling og du siger indirekte at du ikke har tillid til, at de selv kan. 
Følelser er ikke farlige og alle mennesker bærer selv ansvaret for at håndtere hvad end de føler og hvad end betydning de tillægger tingene.
Lad dem falde så de kan lære at rejse sig igen.

Relationer eller transaktioner

Enormt mange relationer bygger på en transaktionsforståelse hvor man hele tiden skylder hinanden.
 - oftest ubevidst og sjældent italesat.

Der er en grundlæggende forventning i rigtig mange relationer af, at man holder regnskab og skylder hinanden. Jeg gør det her for dig og så gør du det der for mig.
Grænserne for ansvar er udviskede og folk bliver uhensigtsmæssigt sammenviklede.
Man skylder pludselig sin partner eller forælder at tage ansvar for deres følelser.
Man skylder pludselig hinanden at skulle lide eller opgive sine egne værdier i "kærlighedens" navn
(og det har intet med kærlighed at gøre- kærlighed er KUN kærlighed, aldrig lidelse). 

Jeg er kæmpe fortaler for samarbejde så misforstå mig ej.
Vi er skabt til at samarbejde og ikke til at konkurrere som systemet ellers vil bilde os inde.
At samarbejde er dog ikke det samme som at skylde hinanden i et væk.
At give væk er ikke det samme som at bytte.
At give eller gøre med en skjult agenda er ikke hjælp men manipulation.
Vi skylder os selv og hinanden, at være enige og ærlige om præmissen og forventningerne.

Hvis du iagtager dig selv føle eller sige, at "det er for dårligt at..." - For dårligt at ham eller hende ikke gør sådan og sådan, når nu du har gjort dit og dat for dem- så ser du samspillet som en transaktion og en forretning. De kender ikke til dit indre regnestykke og kender ikke dine indre forventninger.
Deres forventninger og regnestykke ser helt anderledes ud. Der mangler ærlighed.
Hvis du synes andre skylder dig, for alt hvad har givet dem, har du reelt intet givet væk.

Bliver du bitter over den tid og energi som du har givet væk, har du givet noget væk af dig selv, som du faktisk ikke kunne undvære. 
Måske gav du noget af dig selv væk, fordi du tænkte på hvad du ville få igen?
Måske fordi du tager uretmæssigt ansvar for, at andre ikke må føle sig skuffet eller skulle finde andre løsninger? (selv tage ansvar for deres liv).
Måske kan du ikke rumme hvis andre ikke er tilfredse med dig? (og sån er livet nu engang imellem)
Måske det er fordi du synes det er synd for dem?
Fordi du lider under medafhængighed og udviskede grænser? 
Fordi du ikke kan rumme ubehaget ved at sige nej?
Måske peger du så i dit indre bebrejdende på dem, for alt det du opgiver i "kærlighedens navn" for "deres skyld".

Det har jeg selv gjort, følt et indre pres for at skulle tilfredsstille andre og tilsidesætte mig selv.
Jeg har handlet ud fra mit eget lave selvværd og pleaser mentalitet og påstået at det var for andres skyld. Jeg har handet efter det indre pres, udmattet mig selv og bebrejdet andre hvad der i sidste ende er mit eget valg - min egen beslutning om, at sætte dem over mig.
I sidste ende er det min indre forventning, mit valg og mit ansvar.

Kernen er for mig k-ærlighed og autencitet. 

Hvis du giver væk i attituden af, at "det er da ingenting" selvom du i virkeligheden brækker ryggen over det og bagefter forventer at folk skal brække ryggen for dig, er du hverken ærlig eller kærlig.
Hvis du overskrider dine egne grænser for at hjælpe andre og bebrejder dem i dit indre- så svigter du dig selv ved at forvente at andre tage ansvaret for dit liv. Kun DU kan sige ærligt til og fra. 

Når du forstår at du ikke skylder andre noget kan du sætte dig selv fri.
Samtidig kan du sætte alle andre fri for de skylder heller ikke dig noget!

hele mennesker eller splittede individer

Hele mennesker eller splittede individer?  Følelser og opdragelse.
Disclaimer: Det handler ikke om at finde skyld eller bringe skam men om at turde være ærlige så vi derfra kan skabe positiv forandring. Vi behøver ikke være perfekte men lad os stræbe efter udvikling i kærlighed til os selv og de næste generationer.

Børn er umiddelbare og ærlige. Børn er hele mennesker indtil vi opdrager dem til, at splitte sig fra sig selv. 
Og hvordan gør vi så det spørger du ? Husk at tilknytning er afgørende for overlevelse og udvikling.
Evolutionen i vores DNA fortæller instinktivt, at uden vores forældre (flokken) vil vi ikke overleve. 
Tilknytningen er derfor barnets naturlige 1. prioritet.
Følelser er informationer som vi skal bruge. Vores intuition er en anden af evolutionens gaver og de som ikke mærker faren i maven bliver spist til aften.  Vores følelser er vores individuelle retningslinjer.
I vores kultur er den følelsesmæssige intelligens desværre meget lav og et tema som nærmest er helt overset.
Selvværd og accept søges i det ydre, med hvad vi kan gøre eller købe.
Vores værdi er betinget udefra og det er en meget uhensigtsmæssig menneskeforståelse.
Vi opdrager børn til, at blive den "accepterede udgave" frem for, at opdrage dem til, at kunne identificere og handle ud fra deres følelser.
Frem for, at lære dem, at de er accepteret og elsket som den de er, uanset hvordan det ser ud- opdrager vi dem i stedet ubevidst til, at vende sig selv ryggen. Det er noget vi alle har lært fra generation til generation.
Igen: Formålet er ikke, at pege fingre men blot konstatere hvordan landet ligger - så vi kan gøre noget nyt.

Vi ved, at børn er svampe som suger informationer til sig - de informationer bliver ubevidste retningslinjer for resten af livet. Når vi som forældre/voksne ikke kan rumme når børn fx. Bliver kede af det, - og i stedet for, at hjælpe dem med at identificere følelsen, -acceptere og rumme dem, men i stedet afleder dem - "Se hvad jeg har købt i dag" eller "tror du ikke der er en stor is i fryseren". Når vi afleder frem for at træne deres følelsesmæssige intelligens, træner vi barnet i at aflede fra sit indre.
Vi lærer dem at det, at være ked af det, er noget skidt som vi må fjerne os fra.
Måske der går 15 og 20 år og så kan vi ikke forstå, at det nu voksne barn håndterer de svære følelser gennem flugt - ved brug af dopaminfix gennem de sociale medier, ved at spise, ryge, drikke, tage stoffer, sulte sig, eller hvad end den uhensigtsmæssige programmering har fået koblet sin flugt op på. 

En anden klassiker end forældrene som lærer barnet at forbinde smerte med sukker"trøst" er den uønskede vrede. Det vrede barn vil man ikke se på. "Jeg gider dig ikke når du er sådan der". 
"Gå ind på dit værelse hvis du skal være så sur". Vrede er en naturlig følelse som har til formål at informere os om, at en grænse er overskredet. Det er en super vigtig information som er vigtig at lære. Når barnet i stedet for lærer, at det aspekt af deres personlighed er uønsket - at barnet er uønsket og skal forlade flokken når det oplever sin grænsesættende følelse, vil barnet lære, at skubbe den del af sin personlighed langt væk i underbevidstheden.

Det ser vi især hos kvinder som har skulle være stille, hjælpsomme og venlige - ikke lave ballade!
De kvinder som alt bare er okay med og som ingen behov eller grænser har, fordi de ikke har fået lov til, at lære deres sunde grænsesættende vrede at kende. Kvinder er biologisk ikke mindre vrede end mænd- de er dog kulturelt betinget til at undertrykke det i en langt højere grad. Derfor ser vi også en enorm overvægt af de autoimmune sygdomme hos kvinder. Der er en grund til, at følelser skal have lov til at passere igennem vores system - så de ikke ophober sig, skaber ubalance og sygdom.

Tilbage til vores nye generationer: Når dele af barnets personlighed opleves som uønskede og forkertee vil barnet naturligt fjerne sig fra det i sig selv, som ses som en trussel mod tilknytningen til flokken. Vi fjerner os fra vores indre kompas, undertrykker vores følelser for at overleve og vi mister evnen til at mærke og følge vores intuition.
Vi lærer, at det er forkert at have grænser. At det er forkert at blive ked af det. At for, at blive accepteret skal vi være en bestemt let og glad udgave. Der er ikke plads til, at være vores autentiske ægte jeg.
Den programmering har enorme konsekvenser. Vi skaber en befolkning af splittede individer som ikke har lært at anderkende sig selv/ sine følelser og som får den ene sygdom efter den anden skabt af de ubalancer som opstår i kølvandet på alle disse undertrykte følelser. 
De undertrykte delaspekter af vores personlighed forsvinder ikke, men bliver til det vi kalder skyggesider - de sider af os selv som andre ser bedre og som skaber problemer i vores relationer og står i vejen for vores indre glæde og lyse fremtid. 

Jeg siger det en sidste gang. Fokus er ikke på forælderskyld men på ærlighed så vi kan vise ægte kærlighed.

Lad os turde være sårbare.
Lad os gå foran og være de bedste og mest kærlige eksempler for hinanden og de næste generationer.
Taber du hovedet så sig undskyld til dit barn. Vis, at ingen er perfekte, at det ikke er meningen vi skal være perfekte og at styrken ligger i sårbarheden. Sårbarhed er essentielt for udvikling og undertrykker du den styrke vil du sidde fast i et hårdt ego på hvad det alderstrin du mistede modet på. 
"Jeg frygter ikke at mine børn vil blive vred på mig - men at de ikke vil blive vrede nok." - Gabot Maté

Farvel til Gandhi. Tak for alt til Striben.

Et sidste farvel til Gandhi. Et tak for alt til Striben. 

D.12/12.2022 kl. ca 15.30 stoppede dét hjerteslag, som har fulgt mig i tykt og tyndt i næsten et årti.
En måned og én dag, før din 9 års fødselsdag sluttede vores fysiske rejse sammen.

Jeg gav dig selv den første sprøjte. Da livet forsvandt med sprøjte nr. 2, lå du på den eneste hundekurv du nogensinde har gidet bruge. Omringet af blomster, lys, englekort, krystaller, godbidder, legetøj mm. 
Mormor sad i sin stol og Dennis og jeg sad på hver sin side af dig. 
Jeg sad ved din side i de sidste minutter da en tanke kom,-
-at det ville være smukt at se dig i øjnene den sidste gang.
Som jeg trak min krop væk fra din stoppede dit hjerte.
Jeg nåede kun se det sidste liv forsvinde ud af din øjenkrog før mine egne var fyldte af tårer og du var væk. 

Du og jeg har levet tusind liv på under et årti.
Vi har levet sammen i frihed og fangeskab. Med kærlighed, smerte, latter og tårer. 
Vi har været på farten altid og du nåede aldrig bo et sted i meget mere end et år. 
Utallige flytninger, overnatninger, rejser, steder, transportformer, rammer, situationer og mennesker.
Det eneste konstante i dit liv var mig.
En kvinde som det meste af dit liv, var på flugt fra sit eget.
På flugt fra den indre smerte og det kaos flugten medførte i det ydre.
Fra et rationelt perspektiv, burde jeg måske ikke have fået hund da jeg fik dig.
Men størst af alt er kærligheden og det er årsagen. 

Dit hjem var mig.
Mit lys var dig.

Du var der. Du var der altid.
Kærligheden til dig fik mig til, at rejse mig igen og igen.
Jeg kunne ikke rejse mig for mig selv, men jeg kunne for dig.
Det ved du. Du vidste hvor meget dit væsen betød for mig. 
Du var ikke bange for at dø. Du udtrykte kun bekymring for, hvad der skulle ske med mig uden dig.

Du var min altid loyale stribede skygge. Aldrig længere væk end et fløjt.
Så utrolig kærlig, respektfuld, vis og sjov.
Du var ikke særlig gammel før jeg vidste du var noget helt specielt. 
Du forstod og sansede på et meget højt plan og din kærlighed var evig ubetinget.
Alle elskede dig fra start og jeg har modtaget så meget ros for dit rolige sind og velopdragne adfærd.
Det sjove er, at du er trænet meget lidt. Du blev trænet af livet i hverdagen og du forstod hvad jeg havde brug for. Skulle jeg ind i en butik behøvede jeg ikke engang binde dig til noget.
Bliv betyder bliv og hvorfor skulle du gå uden mig.
Jeg har aldrig trænet dig i at passe på min taske eller på mig - men forskrækket blev de, som troede de kunne flytte min taske eller læne sig ind over mig.
Du udråbte dig selv som flokkens beskytter og det var en opgave du udførte med stor ære og seriøsitet. 
Du var faktisk ikke særlig opdraget eller trænet. Du var kærlig, intelligent og respektfuld af natur.
Du spurgte om lov inden du spiste, og stjal aldrig en bid fra mig.
Du spurgte om lov inden du hoppede op i et møbel og alle møbler skulle prøves.
Du løb altid pænt ved siden af cyklen og snor behøvede vi sjældent at bruge i hverdagen.
Når vi gik på vejen og du fik lov at gå uden snor varmede det mit hjerte så meget at se hvor ekstra opmærksom du blev på kommandoer. Du ville så gerne vise din respekt og taknemmelighed for min tillid så det mindste fløjt blev respekteret.
Vi kunne kommunikere med lyde, kropdssprog og telepati. Jeg kunne intet skjule for dig.
Samme øjeblik en aftale blev indgået over sms om besøg satte du dig over til vinduet for at holde øje.
For nylig var du en eftermiddag i tvivl om hvilken plads i mormors stue du skulle vælge. Du gik og kiggede lidt rundt da mormor siger "det er længe siden du har lagt i lænestolen."
Du rejser dit hoved i et "nå ja" og går over og hopper op i lænestolen. .
Der har været såå mange sjove af den slags episoder.
Jeg husker den første gang jeg opdagede du forstod mig så kraftigt. Du var kun et års tid og lå på gulvet i stuen på Islands brygge. Casper og jeg står og beundrer din skønhed og jeg siger "Hvis han bare lige trak den sidste pote ind til kroppen ville det se perfekt ud".
Omgående trækker du benet til dig og Casper og jeg glor.
Vi har alle grinet meget når vi har siddet og snakket og du begynder rette ind efter hvad vi planlægger. 

Du var så fjollet og du ku altid få mig til at grine af dine narrestreger. Den måde dine øjne lyste op og du lavede dit rejehop- invitation til leg. Virkede det ikke måtte du over og puffe til mig med din kære snude.
Jeg må have 100000 billeder af den snude som ofte var det eneste, som tittede frem under dynen.
Hver eneste dag kiggede jeg forelsket på dig mens det føltes som mit hjerte ville springe i kærlighed og du var bar altid så fucking cute.
Vi gik i timevis på udflugt i skoven. Selv når jeg ik ku se dig vidste jeg du altid var i nærheden.
Vi legede i timevis, slåskamp, apport og især din favorit gemmeleg. 
"Bliv" og du blev liggende. Jeg forsvandt ud af syne for at gemme en pind eller legetøj.
Du blev liggende til jeg kom tilbage og sagde "søg". Din iver og lykke i leg smelter stadig mit hjerte. 
Når vi gik tur fandt vi altid et sted hvor jeg kunne tage jakken af, så vi sammen kunne sidde på den.
Dig mellem mine ben, sammen i nuet og naturen og kærligheden.

Du var aldrig "bare en hund". Du var et levende kærligt væsen. Du var og er min ven.
Du blev altid set som dit eget væsen med egne overbevisninger, følelser, ønsker og grænser af mig.
Ingen fik lov til at flytte dig ved at skubbe dig, NEJ, gæster blev bedt om at de måtte bede dig pænt om at flytte dig - for så gjorde du det. Skub = knurre. Spørg pænt = respekt og samarbejde.
Det var vores bånd.
Jeg ville i mit ego ønske jeg kunne gøre tusind ting anderledes. Det kan jeg ikke.
Jeg er bare utrolig taknemmelig for, at jeg virkelig valgte at åbne mit hjerte for dig.
Ikke negligere dit væsen fordi du var en anden art end jeg selv. 
Jo mere jeg åbnede mit hjerte, jo mere gav livet mening. Du hjalp mig med at se mening i livet.
Du lærte mig om nærvær, kærlighed, tilgivelse og accept.
Du havde altid min ryg og du lagde en stor energi i, at lære mig, at sige skidt pyt når noget ramlede.
Du hjalp mig med at lære, at tilgive mig selv igennem din store kærlighed.

Det sidste råd som kom igennem telepati fra dig var:
Pas på dig selv og tag ansvar.
Træd i karakter og vis hvem du er inderst inde.
Hvis nogen har det svært med hvem du virkelig er, så skal du ikke være sammen med dem, det er deres tab.
Du skal ikke ændre dig selv for at blive accepteret, gå med det som er rigtigt for dig.
Aller mest lagde du vægt på, at minde mig om, at jeg er god nok og at jeg bare skal stole på mig selv. 

Dine ord betyder meget. Fordi dit væsen er kærlighed og du lider ikke under ego som vi mennesker. 
Du vidste hvad jeg kæmper med, du gjorde dit bedste for at hjælpe mig.
Jeg får helt ondt af alle dem som læser med og slet ikke kan forstå hvad jeg taler om, som måske ikke engang forstår at du var en person.
En ægte kærlig personlighed i smuk stribet pels.

Derfor er dette også dedikeret direkte til dig Gandhi min elskede skat.
Min elskede savnede Stribe.
For du var noget særligt og du spredte så meget lys og kærlighed på din vej.
DIG.... DU var en af de få som hjalp mig med at vælge livet og egenkærligheden til.
Du hjalp med at gøre mig så stærk, at jeg nu kunne stå i mit lys og hjælpe dig med at dø i tillid til livet. 
Du hjalp mig igennem den værste tid i mit liv og det gjorde du med kærlighed.  
Du stod ved min side i sølet og elskede mig ikke spor mindre. 
For DU elskede ærligt og ægte og den vej vil jeg følge.

Derfor er dette til dig og kun dig.
De andre kan læse med. For din kærlighed er værd at dele.
Det er værd at opmundre andre til at åbne deres hjerter og sanser, for den ægte kærlighed.
Og for at intet liv er "bare"..

Så det er det.
De kan læse med og forhåbentlig blive inspireret, eller bare synes det er åndsvagt. Det er ligemeget.

For jeg skriver ikke til dem. Jeg skriver til dig.
Tak for den kærlighed du delte og lærte mig om.
Tak for hver nat vi har puttet og hver dag vi har hygget. 

Jeg øver mig det bedste jeg kan i, at følge din guidience og mit hjertes kald.
Jeg lover dig Gandhi, at jeg giver aldrig op!
Jeg tar ansvar for min vej, min udvikling, min glæde, min rejse.
Jeg tror på kærligheden som den højest vibrerende energi og jeg tror på, at jeg valgte dette liv på sjælsplan for at hjælpe med at sprede kærlighedens lys indefra og ud.
Jeg tror på, at vi to skulle mødes så du kunne hjælpe med, at støtte mig, vække mig og vise hvordan ægte kærlighed ser ud.
Det gjorde du så sindsygt flot min skat og jeg takker dig hver eneste dag.

Jeg tænker derfor er jeg - ikke nærværende

"Jeg tænker, derfor er jeg -- ikke nærværende"

For cirka ti år siden gav citatet "Jeg tænker, derfor er jeg" (Descartes-"Cogito ergo sum") god mening i min verdensforståelse. Omformuleret: Jeg eksisterer, fordi jeg tænker. 
Jeg kan i skrivende stund, ikke helt forklare hvorfor jeg var så vild med citatet.
Jeg formoder, at jeg satte lighedstegn mellem det, at tænke og dét, at være bevidst.
I dag smiler jeg over sætningen, fordi jeg nu tydeligt ser, hvordan vores menneskelige tanker er dét, som fjerner os allermest fra meninge,- at være.
Når du i sandhed ér, tænker du ikke. 
At være, er ikke en tankeproces.
At være, er nærvær.
Du ér - i nuet.
Du øger din væren, når du trækker vejret bevidst og mærker krop og sanser.
Du ér bevidstheden, alt andet er oplevelser du har.
Du er bevidstheden, som vi alle deler, eksisterer i og som er den skabende kraft. 
Når du er bevidst, iagttager du frem for, at opleve og dømme.
Når du tænker, er du med højeste sandsynlighed i fortiden eller fremtiden.
Hvad der er sket og hvad der kan ske.
Bevidstheden er vores eksistensgrundlag fra et både spirituelt og kvantefysisk perspektiv.

Som vi og hele jorden stiger i energi, fra 3. Dimension til 5. Dimension vil forståelsen af livet som en væren - og ikke en haven eller gøren komme os alle tættere. 

Husk, at tanker er KUN tanker. De definerer os ikke. Størstedelen er underbevidsthedens ekko af andre menneskers meninger. De har kun den værdi vi vælger at tillægge dem. 
Iagttag tankerne frem for, at opleve dem.
Iagttagelsen gør næste skridt i opvågningen lettere- at ændre de uhensigtsmæssige tankemønstre til nye som styrker den vej i livet dit hjerte viser dig. 

I sandhed er du kun lys og kærlighed. 

Min første spirituelle selvheling - fra angst til tillid og frimodighed

Befri dit liv fra frygt og begrænsninger. Dine tanker er dit egentlige fængsel.
Erstat i stedet med kærlig tillid til det guddommelige i og omkring dig. 

Min inderste kræft, energiens kerne, min sjæls lys lyser stærkere i dag end det nogensinde har gjort.

Jeg har haft min første store spirituelle erfaring med selvheling, guidet fra de højere kræfter gennem intuitionen. Når jeg i opslaget refererer til det guddommelige taler vi om de højeste vibrationer (energi).

Jeg har kunne mærke karmahelingens arbejde kraftigt i krop og sjæl det sidste år og den sidste halve måned i særligt i praktisk forstand gennem sanser og drømme. 
Mine sansestyrker vokser og oplevelsen af at ryggraden og hele mit fysiske system sætter sig på plads - i særdeleshed når jeg iagttager bevidstheden om, at vælge tillidsfuld kærlighed over frygt. Samt når jeg aktivt flytter min bevidsthed fra tankerne og ned i krop ,særdeleshed fødder og hjerte. Fokus på åndedraget spiller en hovedrolle. Med disse metoder og gennem mine drømme har jeg kunne mærke hvordan det indre mørke bliver bragt op og arbejdet med for at blive frigivet og erstattet med lys. 

I går aftes udviklede dette arbejde sig i mig til en regulær og meget spændende og givende selvheling, guidet fra de højere kræfter gennem intuitionen. 

Det startede med, at jeg trænede mit indre øje ved at træne evnen at se mine planters aura. Jeg fokuserede trods tårer og stikken i øjnene, på plantens omrids op mod den hvide væg med et bredt perspektiv. Jeg noterede mig hvordan perspektivet i mit blik rykkede sig - mine øjne rullede i forskellige retninger som fokus flyttede sig og mit blik steg en grad i dybde. Energien begyndte, at vise sig for mit blik i det ydre. Energien var både gennemsigtigt og regnbuefarvet, med mange mønstre infiltreret i hinanden i forskelige dybder. Igennem dette  perspektiv begyndte plantens lidt udviskede omrids af armene at ændre sig. Mit bliks fokus tilpassede sig naturligt og plantens armes omrids forenedes på ny i mit blik mens øjnene "faldt på plads". Ved foreningen mærkede jeg et fysisk skift i min egen krop. Planten begyndte herefter, at kaste en skygge som mit blik fulgte fysisk fjerne sig fra planten og glide op på den hvide væg i en langsomt ændrende form før dens omrids trådte i karakter. Da skyggen samlede sig mærkede jeg også en følelse af samling og forenelighed. 

Skyggen bevægede sig fra en væg og til en anden mens mit blik pr. instinkt krydsede over hinanden, øjnene bevægede sig i et mønster rundt i deres huler. Jeg måtte somme tider blinke, da fastholdelsens af blikkets dybde stak i mine øjne når det blev mest intenst. Plantens rejse fra den ene væg til den næste bragte den hen til min egen skygge som søgte den. 

Jeg ligger i min seng. Mine hænder og arme rækker pludselig op og frem og kaster nye skygger. Skyggerne splittes en gang imellem som blikket tager et ryst for så igen, at samle sig og gå i et fokus dybere end før. Mine hænder bevæger sig nu rundt på min krop med stor selvsikkerhed og til stor overraskelse for min bevidste iagttagelse af denne overraskende og meget fascinerende udvikling. Jeg bliver bevidst om helingselementet i oplevelsen, giver mig hen til mit åndedrag og lader hænderne arbejde med energien mens jeg iagttager følelsesskift i kroppen. 

Mine hænder bevæger sig over min krop som jeg ligger der i sengen, nogle steder gør de holdt, andre steder bevæger de sig i mønstre, ud for mine ører og kæbeparti samt andre steder, tegner mine fingre et mønster. 
Jeg hørte i mit indre ører en opfordring til, at rejse mig fra sengen. 
-( Morgenen inden havde jeg oplevet noget lignenede- jeg vågnede ved at en stemme kraftigt anbefalede mig at rejse mig fra senge. Der var jeg blevet overrasket over stemmen men da jeg var faldet i søvn i meditationen på, at opnå indre guidience, rejste jeg mig fra sengen og stod herefter på stuegulvet og overvejede hvorfor jeg mon skulle rejse mig. Pludselig bankede min kæreste på døren (kl.06 om morgenen) fordi han manglede noget inden han skulle på kursus. )

Med dette i baghovedet rejser jeg mig med det samme og får en meget stærk fornemmelse af, at nu kommer der altså virkelig til at ske noget. Mine hænder, arme og resten af kroppen begynder igen at arbejde intuitivt omkring på kroppen i en let udført dans. Først begejstret opstemt deltager jeg i intuitionens dans, men da intuitionen langsomt giver slip og jeg selv skal handle bevidst vækker opstemtheden også den frygten som bor i tankernes bevidsthed: Her en frygt for, at stemmer i hovedet fører til psykose. - en frygt, hvis overbevisnings ordlyd jeg først fanger i min bevidsthed i denne skrivende stund. 
I situationen skifter stemningen i mig og bliver meget tungere og mere trykkende. "Fuck hvad hvis jeg er ved at få en psykose?"
- Jeg har tidligere oplevet følelsen af, at være i en stofpsykose grundet et ketamin misbrug jeg har haft. Dengang fik særligt to frygtscenarier et særligt tag i mig, det ene var at blive slået ihjel af en jaloux mand og det andet at få en psykose som gjorde at jeg ville hoppe ud fra et vindue og dø (Boede i København dengang og var ofte i en farlig højde for udspring).  

Hver eneste følelse du har haft i dit liv sidder som et aftryk i din krop - fikserede følelser skaber sygdom og skader. Følelserne af angst for psykose var derfor ikke langt at hente for mig og jeg mærkede hurtigt en knugende fornemmelse om hjertet som fulgtes med følelsen af kulde i samarbejde med en hurtigere  og mere overfladisk vejrtrækning.
Jeg gik bevidst i vejrtrækningen for at bremse udviklingen af frygttankerne og flyttede samtidig fokus ned i fødderne for jordforbindelse, mens jeg bevægede mig uroligt rundt i lejligheden. Først en hurtig diskussion i hjernen om hvad der foregik - er det lyst eller mørkt? Tvivl.  Frygten vandt i tankerne og fokus skiftede til mørket og den mulige psykose der måske voksede sig frem. I dette frygtsomme fokus fik jeg det meget angstfuldt fysisk også - al huden på min krop nærmest snørrede sig sammen i klaustrofobisk frygt. - Din indre dæmon kan du aldrig løbe fra. 
Jeg løber hurtigt løsningsforslag igennem i min hjerne men frygten overtager dem alle med sit fordrejende perspektiv. Mit hektiske åndredrag er på randen til gråd og jeg tager mig til hovedet i panisk frygt.

Pludselig husker jeg den anden side - Hvis du har læst mit indlæg Befri dit liv _____----- Husker du hvordan jeg i en changa (DMT) udviklingsrejse havde haft lyset på ene side og mørket på den anden og dengang med vejrtrækning og bevidst fokus på accept og overgivelse kunne skifte min oplevelse fra det skrækindjagende mørke til det gudommelige lys.
Med dette minde i tankens bevidsthede sætter jeg mig omgående på gulvet og begynder mantraet : Om mani padme hum.
(De forskellige stavelse hidkalder velsignelsen af, at opnå perfektion i, at praktisere generøsitet: Perfektion i udførelsen af etik, tolerance og tålmodighed, udholdenhed, koncentration og perfektion i at praktisere visdom)
Jeg gentager mantraet flere gange og hurtigt er den intense power-følelse fra hele scenens begyndelse igen i mit bryst og omkring mit hjertefelt. Højt i mit hoved minder jeg mig om, at lyset er størst og magten over perspektivet er mit. 
Jeg får mere ro på og rejser mig. Oprejst er frygten dog snart tilbage og panikken stiger i intensitet for hver gang den vender tilbage. Jeg forsøger at overdøve frygtens stemme med mit manta men fokusset er udfordrende at fastholde. Jeg skal tisse men frygtens stemme (som jo også kan forudsige dødsårsagen) fortæller, at "jeg vil sidde på toilettet da han vil brase ind af hoveddøren" så jeg tør ikke gå derud og sætte mig. Frygten for dette scenarie skaber frygten for psykose da jeg samtidig godt ved, at den eneste mand i byen jeg kender som kunne blive jaloux er min egen mand og han er i særdeleshed lys og kærlighed. Herefter bytter frygten for, at blive myrdet af en jaloux mand sig med frygten for en psykose som vil kaste mig ud af vinduet.

Jeg vil nu heller ikke være i stuen og køkkenet grundet vinduerne. I en panisk stemning forsøger tankerne, at komme med en ny løsning, jeg skal mere og mere tisse og koncentrationen er dårlig af frygt. 
Et forslag præsenterer sig i mit sind: Gå i bad.
Under det varme vand i bruseren kunne jeg udover min vejrtrækning og det fysiske fokus i fødderne også bruge både følelsen af vand på kroppen og lyden af vand på gulvet, til at skubbe frygttankerne væk og huske lys-fokusset og mantraet. Jeg chanter flere gange igen: Om mani padme hum. Under de nye sanseskærpende omstændigheder får mantraet igen øget kræft i mit indre. Tilliden og derved roen, kalder jeg langsomt ind i mit energifelt og min krop. Min bevidstheds fokus skifter fortsat mellem frygt og tillid men tillidens kræft får mere og mere magt. 

Kontakten med de højere kræfter trøster mig og i mit sind byder jeg energien velkommen, inviterer det ind.
I Mit indre ører hører jeg en guidning: Alt du skal gøre er at lytte.
Opfordringen minder mig om den dag jeg tog spiritualiteten ind i mit liv igen. Den dag jeg i indre dialog frustreret skreg: Hvad skal jeg dog gøre for at leve min mening og være glad. -Og derefter lyttede til stemmen som sagde: Alt du skal gøre er at tro.
Jeg sætter derfor intentionen om, at lytte til mit indre.
Jeg lytter og husker hvad jeg ved som sandt:
Alt er energi. Jeg er energi. Både mørk og tung samt lys og let energi er hele vores eksistens og de stærkeste energier er de højeste. 

Den seneste tid er jeg blevet konfronteret med dilemmaer i forhold til, hvor langt jeg vil gå for min indre og ydre sandhed og mit formål med livet. Hvor meget vil jeg ofre?
Svaret er, at jeg vil ofre alt for min sag, for jeg er født frihedskæmper, det er mit formål og det sidste år, har jeg fundet mit vej og min metode til, at leve min mening og være glad samtidig. 
Med denne bevidsthed siddende i kropens følelsesmæssige erfaring holder jeg mig længere og længere tid, i det bevidste og samtidig tiltagende naturlige, lyse tillidsfulde perspektiv. 

Som under changa rejsen fik jeg her en lektion i bevidsthed og fokus. Med vejrtrækning, grounding, mantra og og sansefokus vendte helingen jeg kunne iagttage tilbage i oplevelsen. 
Som tidligere begyndte jeg at sige lyde, min stemme fandt tonerne igen mens jeg fandt mig selv. 

Nogle gange når angsten steg til overfladen i mit system og frygttankerne fyldte mest, fik jeg også følelsen af, at være fanget i spindelvæv på bar hud. Med mine hænder fjernede jeg disse mørke energiers spind fra min krop, stadig periodisk guidet gennem intuitionen. Dansende bevægelser, tonetræning, mantrasang og fysisk fjernelse af energi foregik i laaang tid under vandet, mens jeg i min bevidsthed langsomt evnede, at iatgtage frygtens stemme i højere grad end jeg oplevede den. 
I dette løftede perspektiv kunne jeg med tiltagende lethed bevidst ændre mit perspektiv til tillid. Jeg integrerede disse mønstre i min krop og sind og mærkede min frimodighed vokse. Min tiltagende tillid til troen satte sig og bragte flere smil på mine læber. Et par gange kastede nogle skygger sig og blev forenet i mig, da jeg igen huskede fokus gennem det indre øje og gik i et dybere blik på den hvide væg jeg stod foran under bruseren. Også mantraet "So hum" som betyder "Jeg er det jeg er" og bindeleddet mellem menneskets bevidsthed og den højere guddommelige bevidsthed

Da jeg langsomt nåede til enden på badeseancen var jeg meget træt, jeg talte med mig selv i spejlet, så mig selv i øjnene som den jeg er, viste mig selv kærlighed og anderkendte den guddommelige kilde og kærlige kræft som er vor alles essens. 

Jeg gik glad i seng. Endnu tættere på mig selv end før, forenet med gode tankemønstre efter, at have set frygten i øjnene som det den er - en illusion. 

Den røde tråd. Del 1

Jeg troede i mange år at jeg ikke havde en rød tråd i mit liv, jeg oplevede kaos, uoverskuelighed og håbløshed. Her er et lille indblik i hvordan jeg fandt den.

Mit første indlæg på denne blog var den 27. August  2014.
Det var et digt som forudsagde en dramatisk og ulykkelig kærligheds affære.

Den udgave af mig som dengang oprettede denne side, følte sig fanget, fanget af verdens meningsløse forventninger, fanget i et skuespil af medier, politikere og de som ejer dem, fanget mellem folk som synes vejret er mere spændende end meningen med livet. Fanget af det offentlige man, som mod min vilje vil diktere mit udseende mine handlinger og mine udtalelser.
Hun ville bryde fri men hun manglede fokus.
Livet var kaotisk, overvældende, spændende, udfordrende og til tider skræmmende.
Dengang følte jeg, som jeg så ofte har gjort i mit liv, at jeg manglede den røde tråd.

Titlen "Befri dit liv" har jeg brugt i mange år til forskellige skrifter og projekter. Når jeg gennemgår mine opslag op til i dag kan jeg se at der faktisk har været en rød tråd, trods mine indre følelser af kaos og uoverskuelighed. Faktisk kan jeg i dag se, at den røde tråd jeg i dag identificerer gennem de sidste 6 års opslag her, altid har været i mit liv, jeg så den bare ikke.

Befri dit liv - Dét er og har altid været min tråd og min mening.
I over et årti var jeg kontinuerligt deprimeret i højere og mindre grad.
Jeg lod uretfærdigheden, korruptionen, konspirationerne, grådigheden, umenneskeligheden, sorgen, frygten, fordømmelsen og alt det andet mørke, stjæle mit fokus -
Jeg var i højere grad problemfokuseret og frygt-orienteret end jeg var løsningsfokuseret og tillidsfuld.
Jeg var i offerrolle i en stor del af min forståelse af mit eget liv i mange år.

Til trods herfor er der alligevel blevet sået positive frø undervejs og en udvikling har fundet sted selv mens jeg følte alt stod stille.
For universet arbejder hele tiden. Loven om tiltrækning er uendelig aktiv.

Mit livs personlige udfordringer har været præget af indre kaos i form af en høj men utryg selvbevidsthed, lav selvtillid og selvværd mens facaden udadtil var glad og populær.
Jeg har haft meget svært ved at kræve min plads og stå op for mine grænser.
Jeg har været selvdestruktiv fysisk og psykisk igennem spiseforstyrrelser, misbrug og i relationer til andre.
I mange år var jeg så ufattelig udmattet og mærkede ingen lyst eller motivation for noget i mit liv. Jeg vågnede og stirrede ud i luften.
Alt var en kamp.

Det begyndte at føles mindre som en kamp da jeg begyndte at tage flere og nye stoffer.
Det var en lære-og oplevelsesrig proces som jeg er taknemmelig for at have i min rygsæk.
Trods kampen det var at forlade festen og prisen det kostede at deltage, er de erfaringer jeg har gjort  mig langt mere værdifulde.

Da jeg for et par år siden sagde farvel til at leve i fest og farver gjorde jeg det egentlig på et udmattet og rationelt grundlag.
Jeg vidste at fortsatte jeg den vej ville jeg nok dø af det.
Jeg valgte livet og fremtiden, flyttede til Jylland og gik i gang med at blive clean hos min mormor hvis tillid, åbenhed og evige gæstfrihed jeg er hende dybt taknemmelig for.

Et års tid efter sad jeg i min egen lejlighed som jeg på dette tidspunkt har boet i, i 3-4 måneder.
Jeg havde ikke haft tilbagefald til hårde stoffer i over fire måneder og havde ikke røget hash i én måned, da jeg sad i min udestue og kiggede ud i haven.
Uden nogen konkret anledning følte jeg mig som sædvanligt udtæret, umotiveret og håbløst til mode. Jeg overvejede om det måske var en udgave af helvede jeg sad i - skabt i mit eget sind. At sidde og se livet ske udenfor vinduerne uden at deltage. Leve livet uden at leve det.

Jeg forstod ikke meningen med at være clean når alternativet fortsat var så mørkt trods det på overfladen i det praktiske niveau gik fremad. De mørke håbløse følelser tog til og jeg valgte at trods alle andre havde en mening om, at jeg var bedre tjent uden at ryge hash så synes jeg det var vigtigere at føle en smule livsgnist.
Derfor købte jeg en lille klump, rullede en joint, røg den og lagde mig i sengen.

Da roen overtog min krop og baggrundsstemmernes negative summen for en stund blev stille, spurgte jeg mig selv:
Hvad er det der skal til før jeg kan leve mit potentiale og være glad?
Svaret kom prompte og uden tøven: Alt du skal gøre er at tro.

Det er et råd jeg flere gange har modtaget i mit indre men denne gang hørte jeg ikke bare budskabet men mærkede det også inden i. Jeg tog det omgående til mig og begyndte at læse op på tankens kraft, loven om tiltrækning, det ubevidste sind og kvantefysiken. Jo mere jeg læste, noterede og reflekterede, jo mere opstemt blev jeg.

Jeg revurderede mine egne tanker i forhold til disse perspektiver.
Jeg reflekterede over mit eget udsagn om, at det der er galt i verden er, at det er mænd som styrer den. Da jeg så den ydre verden som en refleksion på min indre, indså jeg, i hvor høj en grad jeg selv var i ubalance mellem de feminine og maskuline energier.  Jeg begyndte at mærke efter i mit indre og lade mig guide herfra i stedet for kun at lytte til mine tanker i så høj grad.

Jeg husker den dag for cirka et år siden, hvor jeg lå i min seng og røg den joint. Hvor jeg connectede med min indre guide og anerkendte hendes visdom. Alle andre dage før den er lige så vigtige, men dén dag har et flag i sig. Et flag som markerer en intuition, et valg om at gå den sti og stole på den.

Jeg er den dag dybt taknemmelig.

Den dag har været med til at give mig i dag.
I dag, som ganske vidst er smertefuld i hjertet og underlæggende præget af frygt i stemning, men alligevel en helt fantastisk dag. Fordi i dag kan jeg identificere følelsen, jeg ved hvor den kommer fra og jeg ved, at det kommer op fordi det nu kan heales og sættes fri.

Den forskel jeg mærker i min indre stemning, i min tillid til verden og jeg selv i den, i min frimodighed til vejen jeg går. Den forskel er jeg dybt taknemmelig for.

Jeg er dybt taknemmelig for at du læste med <3 .

Hvordan jeg blev dybere introduceret for det spirituelle og hvilken bøn universet besvarede først, kan du læse med om, i Den røde tråd del 2.

ego

Befri dit liv

Nogen mennesker griner andre bliver nærmest forskrækkede når jeg somme tider udtaler: en stemme i mit hoved sagde... Samfundet siger åbenbart at stemmer er fy fy, måske endda direkte skizosygt.
Jeg tror det er individuelt hvor mange stemmer man har i hovedet men lige nu vil vi fokuserer på den stemme vi alle har indeni. Den stemme som har ansvaret for vores overlevelse - vores ego. Vores ego er den centrale del af personligheden som bevidsthed, sansning, vilje, handling mm. er knyttet til. Noter dig lige bag øret at vores ego har fokus på ren overlevelse i et kortsigtet perspektiv og ikke på din livskvalitet.

"Du er da for dum". "Nu gjorde du det igen din idiot". "Det der kan du aldrig klare"er sætninger som falder let ud af egoets mund.
Vores ego har ikke vores livskvalitet i fokus men det har absolut indflydelse på det. Er du ikke bevidst om dit ego og hvordan det fungerer i dig, går du på gyngende grund over de varme flammer. Ego'et er din indre samtalepartner og det er obs på alt som det kan anskue som en trussel.

Et eksempel fra mit eget liv: Jeg har været afhængig af stoffer og jeg kæmper fortsat mod trangen.
Er du ikke opmærksom på dit ego, men lader i stedet den negative og konstante diskussion foregå uforstyrret, vil du i længden blive fysisk og psykisk nedbrudt. Dit centralnervesystem vil blive ramt af den negative energi og du vil begynde at føle dig presset, urolig, aggressiv, stresset og angst.

Et eksempel på