Jeg skylder ikke nogen noget!

 Jeg skylder ikke nogen noget! 

Det kan måske lyde lidt voldsomt. Det synes jeg i hvert fald selv da jeg fik at vide, at dét var en sætning jeg ville have gavn af at køre som mantra. Det er et par år siden nu og sætningen popper ofte op i mine tanker og hjælper mig med at slippe mit indre forventningspres i mine relationer.

Jeg arbejder forsat på at integrere denne overbevisning og nu vil jeg dele hvad der ligger i det arbejde for mig og hvilke tanker jeg gør mig på emnet.

Min indre skyld og skyldner.

Jeg har altid følt at jeg skylder alle andre, at sætte mig selv til side og tilpasse mig.
Jeg har ubevidst lært at andre er vigtigere end jeg selv er. At man skal være sød og høflig- og at dette er synonym med at tilsidesætte egne grænser og behov.

Jeg siger til mig selv "Jeg skylder ikke nogen noget" og føler mig skyldig ved at sige det.
Jeg spørger følelsen af skyld i mig hvad den fortæller. Skylden fortæller mig om hvad alle andre har gjort for mig, - at jeg ikke er et godt menneske, hvis jeg ikke tager ansvar for dem - deres problemer, følelser, lyster og behov.
Skylden fortæller, at det er synd for de andre hvis jeg tænker på mig selv. -At jeg så er egoistisk. 
Følelsen af skyld skaber følelsen af at skylde.

"Synd for andre" har styret enormt meget i mit liv og været en tung byrde at bære.
Jeg har kæmpet rigtig meget med dårlig samvittighed over alting og følt mig meget forkert for at have grænser og behov. Jeg har haft svært ved at tillade mig selv bare at være mig selv og leve mit eget liv. 
Det er også derfor mantraet "Jeg skylder ikke nogen noget" blev givet til mig i forbindelse med en healing.

Jeg møder nu følelsen af skyld i mig selv med kærlighed. 
Når jeg føler skyld fordi jeg ikke har socialt overskud, fordi jeg ikke sagde det rigtige, fordi jeg ikke var der til at hjælpe eller fordi hvad end...
Når skyld og skam bider i det indre, over selv de mindste ting, minder jeg mig selv om, at jeg ikke skylder nogen noget!

Jeg minder mig selv om, at jeg ikke bærer ansvaret for andre menneskers følelser, behov eller problemer.
Jeg skylder ikke andre, at gøre mig selv lille så de kan føle sig stor.
Jeg skylder ikke andre, at sænke min egen energi til deres niveau, - at lide fordi de lider.
"Hvad end du ikke ændrer i dit liv- vælger du".
Det er en grundlæggende overbevisning jeg har og derfor skylder jeg heller ikke andre, at lide under hvad end dé vælger ikke at ændre. 
Jeg skylder ikke nogen noget - for alle er sit eget ansvar!
Vi har alle ansvaret for at fylde vores egen kop.

Bruce Lee sagde "Jeg er ikke her i verden for at leve op til dine forventninger og du er ikke her i verden for at leve op til mine."

Jeg er her i verden for at leve mit eget liv som jeg føler for.
Jeg skylder kun mig selv og min sjæl at følge mit hjerte og stå op for dét.
Jeg bærer kun ansvaret for, at møde mine egne forventninger, grænser og behov.

Når jeg minder mig selv om alt dette letter presset gevandigt i mit indre.

Ingen skylder nogen noget.

At jeg kun har ansvar for mit eget liv (i og med jeg ikke har børn!) betyder ikke at jeg tillader mig selv at disrespektere andre menneskers grænser eller behov.
Jeg mener heller intet af dette som en opfordring til at møde andre med ligegyldighed.
Jeg mener kun at vi ikke bør holde andre ansvarlige for vores liv og at vi ikke bør bære byrden af ansvar for andre. 

Jeg forstår i dag bedre, at det ikke er sundt eller godt at tage ansvar for andre- for du tager samtidig ansvaret FRA andre. Du frarøver dem deres mulighed for udvikling og du siger indirekte at du ikke har tillid til, at de selv kan. 
Følelser er ikke farlige og alle mennesker bærer selv ansvaret for at håndtere hvad end de føler og hvad end betydning de tillægger tingene.
Lad dem falde så de kan lære at rejse sig igen.

Relationer eller transaktioner

Enormt mange relationer bygger på en transaktionsforståelse hvor man hele tiden skylder hinanden.
 - oftest ubevidst og sjældent italesat.

Der er en grundlæggende forventning i rigtig mange relationer af, at man holder regnskab og skylder hinanden. Jeg gør det her for dig og så gør du det der for mig.
Grænserne for ansvar er udviskede og folk bliver uhensigtsmæssigt sammenviklede.
Man skylder pludselig sin partner eller forælder at tage ansvar for deres følelser.
Man skylder pludselig hinanden at skulle lide eller opgive sine egne værdier i "kærlighedens" navn
(og det har intet med kærlighed at gøre- kærlighed er KUN kærlighed, aldrig lidelse). 

Jeg er kæmpe fortaler for samarbejde så misforstå mig ej.
Vi er skabt til at samarbejde og ikke til at konkurrere som systemet ellers vil bilde os inde.
At samarbejde er dog ikke det samme som at skylde hinanden i et væk.
At give væk er ikke det samme som at bytte.
At give eller gøre med en skjult agenda er ikke hjælp men manipulation.
Vi skylder os selv og hinanden, at være enige og ærlige om præmissen og forventningerne.

Hvis du iagtager dig selv føle eller sige, at "det er for dårligt at..." - For dårligt at ham eller hende ikke gør sådan og sådan, når nu du har gjort dit og dat for dem- så ser du samspillet som en transaktion og en forretning. De kender ikke til dit indre regnestykke og kender ikke dine indre forventninger.
Deres forventninger og regnestykke ser helt anderledes ud. Der mangler ærlighed.
Hvis du synes andre skylder dig, for alt hvad har givet dem, har du reelt intet givet væk.

Bliver du bitter over den tid og energi som du har givet væk, har du givet noget væk af dig selv, som du faktisk ikke kunne undvære. 
Måske gav du noget af dig selv væk, fordi du tænkte på hvad du ville få igen?
Måske fordi du tager uretmæssigt ansvar for, at andre ikke må føle sig skuffet eller skulle finde andre løsninger? (selv tage ansvar for deres liv).
Måske kan du ikke rumme hvis andre ikke er tilfredse med dig? (og sån er livet nu engang imellem)
Måske det er fordi du synes det er synd for dem?
Fordi du lider under medafhængighed og udviskede grænser? 
Fordi du ikke kan rumme ubehaget ved at sige nej?
Måske peger du så i dit indre bebrejdende på dem, for alt det du opgiver i "kærlighedens navn" for "deres skyld".

Det har jeg selv gjort, følt et indre pres for at skulle tilfredsstille andre og tilsidesætte mig selv.
Jeg har handlet ud fra mit eget lave selvværd og pleaser mentalitet og påstået at det var for andres skyld. Jeg har handet efter det indre pres, udmattet mig selv og bebrejdet andre hvad der i sidste ende er mit eget valg - min egen beslutning om, at sætte dem over mig.
I sidste ende er det min indre forventning, mit valg og mit ansvar.

Kernen er for mig k-ærlighed og autencitet. 

Hvis du giver væk i attituden af, at "det er da ingenting" selvom du i virkeligheden brækker ryggen over det og bagefter forventer at folk skal brække ryggen for dig, er du hverken ærlig eller kærlig.
Hvis du overskrider dine egne grænser for at hjælpe andre og bebrejder dem i dit indre- så svigter du dig selv ved at forvente at andre tage ansvaret for dit liv. Kun DU kan sige ærligt til og fra. 

Når du forstår at du ikke skylder andre noget kan du sætte dig selv fri.
Samtidig kan du sætte alle andre fri for de skylder heller ikke dig noget!