fredag den 4. december 2020

Min første spirituelle selvheling - fra angst til tillid og frimodighed

Befri dit liv fra frygt og begrænsninger. Dine tanker er dit egentlige fængsel.
Erstat i stedet med kærlig tillid til det guddommelige i og omkring dig. 

Min inderste kræft, energiens kerne, min sjæls lys lyser stærkere i dag end det nogensinde har gjort.

Jeg har haft min første store spirituelle erfaring med selvheling, guidet fra de højere kræfter gennem intuitionen. Når jeg i opslaget refererer til det guddommelige taler vi om de højeste vibrationer (energi).

Jeg har kunne mærke karmahelingens arbejde kraftigt i krop og sjæl det sidste år og den sidste halve måned i særligt i praktisk forstand gennem sanser og drømme. 
Mine sansestyrker vokser og oplevelsen af at ryggraden og hele mit fysiske system sætter sig på plads - i særdeleshed når jeg iagttager bevidstheden om, at vælge tillidsfuld kærlighed over frygt. Samt når jeg aktivt flytter min bevidsthed fra tankerne og ned i krop ,særdeleshed fødder og hjerte. Fokus på åndedraget spiller en hovedrolle. Med disse metoder og gennem mine drømme har jeg kunne mærke hvordan det indre mørke bliver bragt op og arbejdet med for at blive frigivet og erstattet med lys. 

I går aftes udviklede dette arbejde sig i mig til en regulær og meget spændende og givende selvheling, guidet fra de højere kræfter gennem intuitionen. 

Det startede med, at jeg trænede mit indre øje ved at træne evnen at se mine planters aura. Jeg fokuserede trods tårer og stikken i øjnene, på plantens omrids op mod den hvide væg med et bredt perspektiv. Jeg noterede mig hvordan perspektivet i mit blik rykkede sig - mine øjne rullede i forskellige retninger som fokus flyttede sig og mit blik steg en grad i dybde. Energien begyndte, at vise sig for mit blik i det ydre. Energien var både gennemsigtigt og regnbuefarvet, med mange mønstre infiltreret i hinanden i forskelige dybder. Igennem dette  perspektiv begyndte plantens lidt udviskede omrids af armene at ændre sig. Mit bliks fokus tilpassede sig naturligt og plantens armes omrids forenedes på ny i mit blik mens øjnene "faldt på plads". Ved foreningen mærkede jeg et fysisk skift i min egen krop. Planten begyndte herefter, at kaste en skygge som mit blik fulgte fysisk fjerne sig fra planten og glide op på den hvide væg i en langsomt ændrende form før dens omrids trådte i karakter. Da skyggen samlede sig mærkede jeg også en følelse af samling og forenelighed. 

Skyggen bevægede sig fra en væg og til en anden mens mit blik pr. instinkt krydsede over hinanden, øjnene bevægede sig i et mønster rundt i deres huler. Jeg måtte somme tider blinke, da fastholdelsens af blikkets dybde stak i mine øjne når det blev mest intenst. Plantens rejse fra den ene væg til den næste bragte den hen til min egen skygge som søgte den. 

Jeg ligger i min seng. Mine hænder og arme rækker pludselig op og frem og kaster nye skygger. Skyggerne splittes en gang imellem som blikket tager et ryst for så igen, at samle sig og gå i et fokus dybere end før. Mine hænder bevæger sig nu rundt på min krop med stor selvsikkerhed og til stor overraskelse for min bevidste iagttagelse af denne overraskende og meget fascinerende udvikling. Jeg bliver bevidst om helingselementet i oplevelsen, giver mig hen til mit åndedrag og lader hænderne arbejde med energien mens jeg iagttager følelsesskift i kroppen. 

Mine hænder bevæger sig over min krop som jeg ligger der i sengen, nogle steder gør de holdt, andre steder bevæger de sig i mønstre, ud for mine ører og kæbeparti samt andre steder, tegner mine fingre et mønster. 
Jeg hørte i mit indre ører en opfordring til, at rejse mig fra sengen. 
-( Morgenen inden havde jeg oplevet noget lignenede- jeg vågnede ved at en stemme kraftigt anbefalede mig at rejse mig fra senge. Der var jeg blevet overrasket over stemmen men da jeg var faldet i søvn i meditationen på, at opnå indre guidience, rejste jeg mig fra sengen og stod herefter på stuegulvet og overvejede hvorfor jeg mon skulle rejse mig. Pludselig bankede min kæreste på døren (kl.06 om morgenen) fordi han manglede noget inden han skulle på kursus. )

Med dette i baghovedet rejser jeg mig med det samme og får en meget stærk fornemmelse af, at nu kommer der altså virkelig til at ske noget. Mine hænder, arme og resten af kroppen begynder igen at arbejde intuitivt omkring på kroppen i en let udført dans. Først begejstret opstemt deltager jeg i intuitionens dans, men da intuitionen langsomt giver slip og jeg selv skal handle bevidst vækker opstemtheden også den frygten som bor i tankernes bevidsthed: Her en frygt for, at stemmer i hovedet fører til psykose. - en frygt, hvis overbevisnings ordlyd jeg først fanger i min bevidsthed i denne skrivende stund. 
I situationen skifter stemningen i mig og bliver meget tungere og mere trykkende. "Fuck hvad hvis jeg er ved at få en psykose?"
- Jeg har tidligere oplevet følelsen af, at være i en stofpsykose grundet et ketamin misbrug jeg har haft. Dengang fik særligt to frygtscenarier et særligt tag i mig, det ene var at blive slået ihjel af en jaloux mand og det andet at få en psykose som gjorde at jeg ville hoppe ud fra et vindue og dø (Boede i København dengang og var ofte i en farlig højde for udspring).  

Hver eneste følelse du har haft i dit liv sidder som et aftryk i din krop - fikserede følelser skaber sygdom og skader. Følelserne af angst for psykose var derfor ikke langt at hente for mig og jeg mærkede hurtigt en knugende fornemmelse om hjertet som fulgtes med følelsen af kulde i samarbejde med en hurtigere  og mere overfladisk vejrtrækning.
Jeg gik bevidst i vejrtrækningen for at bremse udviklingen af frygttankerne og flyttede samtidig fokus ned i fødderne for jordforbindelse, mens jeg bevægede mig uroligt rundt i lejligheden. Først en hurtig diskussion i hjernen om hvad der foregik - er det lyst eller mørkt? Tvivl.  Frygten vandt i tankerne og fokus skiftede til mørket og den mulige psykose der måske voksede sig frem. I dette frygtsomme fokus fik jeg det meget angstfuldt fysisk også - al huden på min krop nærmest snørrede sig sammen i klaustrofobisk frygt. - Din indre dæmon kan du aldrig løbe fra. 
Jeg løber hurtigt løsningsforslag igennem i min hjerne men frygten overtager dem alle med sit fordrejende perspektiv. Mit hektiske åndredrag er på randen til gråd og jeg tager mig til hovedet i panisk frygt.

Pludselig husker jeg den anden side - Hvis du har læst mit indlæg Befri dit liv _____----- Husker du hvordan jeg i en changa (DMT) udviklingsrejse havde haft lyset på ene side og mørket på den anden og dengang med vejrtrækning og bevidst fokus på accept og overgivelse kunne skifte min oplevelse fra det skrækindjagende mørke til det gudommelige lys.
Med dette minde i tankens bevidsthede sætter jeg mig omgående på gulvet og begynder mantraet : Om mani padme hum.
(De forskellige stavelse hidkalder velsignelsen af, at opnå perfektion i, at praktisere generøsitet: Perfektion i udførelsen af etik, tolerance og tålmodighed, udholdenhed, koncentration og perfektion i at praktisere visdom)
Jeg gentager mantraet flere gange og hurtigt er den intense power-følelse fra hele scenens begyndelse igen i mit bryst og omkring mit hjertefelt. Højt i mit hoved minder jeg mig om, at lyset er størst og magten over perspektivet er mit. 
Jeg får mere ro på og rejser mig. Oprejst er frygten dog snart tilbage og panikken stiger i intensitet for hver gang den vender tilbage. Jeg forsøger at overdøve frygtens stemme med mit manta men fokusset er udfordrende at fastholde. Jeg skal tisse men frygtens stemme (som jo også kan forudsige dødsårsagen) fortæller, at "jeg vil sidde på toilettet da han vil brase ind af hoveddøren" så jeg tør ikke gå derud og sætte mig. Frygten for dette scenarie skaber frygten for psykose da jeg samtidig godt ved, at den eneste mand i byen jeg kender som kunne blive jaloux er min egen mand og han er i særdeleshed lys og kærlighed. Herefter bytter frygten for, at blive myrdet af en jaloux mand sig med frygten for en psykose som vil kaste mig ud af vinduet.

Jeg vil nu heller ikke være i stuen og køkkenet grundet vinduerne. I en panisk stemning forsøger tankerne, at komme med en ny løsning, jeg skal mere og mere tisse og koncentrationen er dårlig af frygt. 
Et forslag præsenterer sig i mit sind: Gå i bad.
Under det varme vand i bruseren kunne jeg udover min vejrtrækning og det fysiske fokus i fødderne også bruge både følelsen af vand på kroppen og lyden af vand på gulvet, til at skubbe frygttankerne væk og huske lys-fokusset og mantraet. Jeg chanter flere gange igen: Om mani padme hum. Under de nye sanseskærpende omstændigheder får mantraet igen øget kræft i mit indre. Tilliden og derved roen, kalder jeg langsomt ind i mit energifelt og min krop. Min bevidstheds fokus skifter fortsat mellem frygt og tillid men tillidens kræft får mere og mere magt. 

Kontakten med de højere kræfter trøster mig og i mit sind byder jeg energien velkommen, inviterer det ind.
I Mit indre ører hører jeg en guidning: Alt du skal gøre er at lytte.
Opfordringen minder mig om den dag jeg tog spiritualiteten ind i mit liv igen. Den dag jeg i indre dialog frustreret skreg: Hvad skal jeg dog gøre for at leve min mening og være glad. -Og derefter lyttede til stemmen som sagde: Alt du skal gøre er at tro.
Jeg sætter derfor intentionen om, at lytte til mit indre.
Jeg lytter og husker hvad jeg ved som sandt:
Alt er energi. Jeg er energi. Både mørk og tung samt lys og let energi er hele vores eksistens og de stærkeste energier er de højeste. 

Den seneste tid er jeg blevet konfronteret med dilemmaer i forhold til, hvor langt jeg vil gå for min indre og ydre sandhed og mit formål med livet. Hvor meget vil jeg ofre?
Svaret er, at jeg vil ofre alt for min sag, for jeg er født frihedskæmper, det er mit formål og det sidste år, har jeg fundet mit vej og min metode til, at leve min mening og være glad samtidig. 
Med denne bevidsthed siddende i kropens følelsesmæssige erfaring holder jeg mig længere og længere tid, i det bevidste og samtidig tiltagende naturlige, lyse tillidsfulde perspektiv. 


Som under changa rejsen fik jeg her en lektion i bevidsthed og fokus. Med vejrtrækning, grounding, mantra og og sansefokus vendte helingen jeg kunne iagttage tilbage i oplevelsen. 
Som tidligere begyndte jeg at sige lyde, min stemme fandt tonerne igen mens jeg fandt mig selv. 

Nogle gange når angsten steg til overfladen i mit system og frygttankerne fyldte mest, fik jeg også følelsen af, at være fanget i spindelvæv på bar hud. Med mine hænder fjernede jeg disse mørke energiers spind fra min krop, stadig periodisk guidet gennem intuitionen. Dansende bevægelser, tonetræning, mantrasang og fysisk fjernelse af energi foregik i laaang tid under vandet, mens jeg i min bevidsthed langsomt evnede, at iatgtage frygtens stemme i højere grad end jeg oplevede den. 
I dette løftede perspektiv kunne jeg med tiltagende lethed bevidst ændre mit perspektiv til tillid. Jeg integrerede disse mønstre i min krop og sind og mærkede min frimodighed vokse. Min tiltagende tillid til troen satte sig og bragte flere smil på mine læber. Et par gange kastede nogle skygger sig og blev forenet i mig, da jeg igen huskede fokus gennem det indre øje og gik i et dybere blik på den hvide væg jeg stod foran under bruseren. Også mantraet "So hum" som betyder "Jeg er det jeg er" og bindeleddet mellem menneskets bevidsthed og den højere guddommelige bevidsthed

Da jeg langsomt nåede til enden på badeseancen var jeg meget træt, jeg talte med mig selv i spejlet, så mig selv i øjnene som den jeg er, viste mig selv kærlighed og anderkendte den guddommelige kilde og kærlige kræft som er vor alles essens. 

Jeg gik glad i seng. Endnu tættere på mig selv end før, forenet med gode tankemønstre efter, at have set frygten i øjnene som det den er - en illusion. 






onsdag den 1. juli 2020

Den røde tråd. Del 1

Jeg troede i mange år at jeg ikke havde en rød tråd i mit liv, jeg oplevede kaos, uoverskuelighed og håbløshed. Her er et lille indblik i hvordan jeg fandt den.

Mit første indlæg på denne blog var den 27. August  2014.
Det var et digt som forudsagde en dramatisk og ulykkelig kærligheds affære.

Den udgave af mig som dengang oprettede denne side, følte sig fanget, fanget af verdens meningsløse forventninger, fanget i et skuespil af medier, politikere og de som ejer dem, fanget mellem folk som synes vejret er mere spændende end meningen med livet. Fanget af det offentlige man, som mod min vilje vil diktere mit udseende mine handlinger og mine udtalelser.
Hun ville bryde fri men hun manglede fokus.
Livet var kaotisk, overvældende, spændende, udfordrende og til tider skræmmende.
Dengang følte jeg, som jeg så ofte har gjort i mit liv, at jeg manglede den røde tråd.

Titlen "Befri dit liv" har jeg brugt i mange år til forskellige skrifter og projekter. Når jeg gennemgår mine opslag op til i dag kan jeg se at der faktisk har været en rød tråd, trods mine indre følelser af kaos og uoverskuelighed. Faktisk kan jeg i dag se, at den røde tråd jeg i dag identificerer gennem de sidste 6 års opslag her, altid har været i mit liv, jeg så den bare ikke.

Befri dit liv - Dét er og har altid været min tråd og min mening.
I over et årti var jeg kontinuerligt deprimeret i højere og mindre grad.
Jeg lod uretfærdigheden, korruptionen, konspirationerne, grådigheden, umenneskeligheden, sorgen, frygten, fordømmelsen og alt det andet mørke, stjæle mit fokus -
Jeg var i højere grad problemfokuseret og frygt-orienteret end jeg var løsningsfokuseret og tillidsfuld.
Jeg var i offerrolle i en stor del af min forståelse af mit eget liv i mange år.

Til trods herfor er der alligevel blevet sået positive frø undervejs og en udvikling har fundet sted selv mens jeg følte alt stod stille.
For universet arbejder hele tiden. Loven om tiltrækning er uendelig aktiv.

Mit livs personlige udfordringer har været præget af indre kaos i form af en høj men utryg selvbevidsthed, lav selvtillid og selvværd mens facaden udadtil var glad og populær.
Jeg har haft meget svært ved at kræve min plads og stå op for mine grænser.
Jeg har været selvdestruktiv fysisk og psykisk igennem spiseforstyrrelser, misbrug og i relationer til andre.
I mange år var jeg så ufattelig udmattet og mærkede ingen lyst eller motivation for noget i mit liv. Jeg vågnede og stirrede ud i luften.
Alt var en kamp.

Det begyndte at føles mindre som en kamp da jeg begyndte at tage flere og nye stoffer.
Det var en lære-og oplevelsesrig proces som jeg er taknemmelig for at have i min rygsæk.
Trods kampen det var at forlade festen og prisen det kostede at deltage, er de erfaringer jeg har gjort  mig langt mere værdifulde.

Da jeg for et par år siden sagde farvel til at leve i fest og farver gjorde jeg det egentlig på et udmattet og rationelt grundlag.
Jeg vidste at fortsatte jeg den vej ville jeg nok dø af det.
Jeg valgte livet og fremtiden, flyttede til Jylland og gik i gang med at blive clean hos min mormor hvis tillid, åbenhed og evige gæstfrihed jeg er hende dybt taknemmelig for.

Et års tid efter sad jeg i min egen lejlighed som jeg på dette tidspunkt har boet i, i 3-4 måneder.
Jeg havde ikke haft tilbagefald til hårde stoffer i over fire måneder og havde ikke røget hash i én måned, da jeg sad i min udestue og kiggede ud i haven.
Uden nogen konkret anledning følte jeg mig som sædvanligt udtæret, umotiveret og håbløst til mode. Jeg overvejede om det måske var en udgave af helvede jeg sad i - skabt i mit eget sind. At sidde og se livet ske udenfor vinduerne uden at deltage. Leve livet uden at leve det.

Jeg forstod ikke meningen med at være clean når alternativet fortsat var så mørkt trods det på overfladen i det praktiske niveau gik fremad. De mørke håbløse følelser tog til og jeg valgte at trods alle andre havde en mening om, at jeg var bedre tjent uden at ryge hash så synes jeg det var vigtigere at føle en smule livsgnist.
Derfor købte jeg en lille klump, rullede en joint, røg den og lagde mig i sengen.

Da roen overtog min krop og baggrundsstemmernes negative summen for en stund blev stille, spurgte jeg mig selv:
Hvad er det der skal til før jeg kan leve mit potentiale og være glad?
Svaret kom prompte og uden tøven: Alt du skal gøre er at tro.

Det er et råd jeg flere gange har modtaget i mit indre men denne gang hørte jeg ikke bare budskabet men mærkede det også inden i. Jeg tog det omgående til mig og begyndte at læse op på tankens kraft, loven om tiltrækning, det ubevidste sind og kvantefysiken. Jo mere jeg læste, noterede og reflekterede, jo mere opstemt blev jeg.

Jeg revurderede mine egne tanker i forhold til disse perspektiver.
Jeg reflekterede over mit eget udsagn om, at det der er galt i verden er, at det er mænd som styrer den. Da jeg så den ydre verden som en refleksion på min indre, indså jeg, i hvor høj en grad jeg selv var i ubalance mellem de feminine og maskuline energier.  Jeg begyndte at mærke efter i mit indre og lade mig guide herfra i stedet for kun at lytte til mine tanker i så høj grad.

Jeg husker den dag for cirka et år siden, hvor jeg lå i min seng og røg den joint. Hvor jeg connectede med min indre guide og anerkendte hendes visdom. Alle andre dage før den er lige så vigtige, men dén dag har et flag i sig. Et flag som markerer en intuition, et valg om at gå den sti og stole på den.

Jeg er den dag dybt taknemmelig.

Den dag har været med til at give mig i dag.
I dag, som ganske vidst er smertefuld i hjertet og underlæggende præget af frygt i stemning, men alligevel en helt fantastisk dag. Fordi i dag kan jeg identificere følelsen, jeg ved hvor den kommer fra og jeg ved, at det kommer op fordi det nu kan heales og sættes fri.

Den forskel jeg mærker i min indre stemning, i min tillid til verden og jeg selv i den, i min frimodighed til vejen jeg går. Den forskel er jeg dybt taknemmelig for.

Jeg er dybt taknemmelig for at du læste med <3 .

Hvordan jeg blev dybere introduceret for det spirituelle og hvilken bøn universet besvarede først, kan du læse med om, i Den røde tråd del 2.









onsdag den 22. januar 2020

ego

Befri dit liv

Nogen mennesker griner andre bliver nærmest forskrækkede når jeg somme tider udtaler: en stemme i mit hoved sagde... Samfundet siger åbenbart at stemmer er fy fy, måske endda direkte skizosygt.
Jeg tror det er individuelt hvor mange stemmer man har i hovedet men lige nu vil vi fokuserer på den stemme vi alle har indeni. Den stemme som har ansvaret for vores overlevelse - vores ego. Vores ego er den centrale del af personligheden som bevidsthed, sansning, vilje, handling mm. er knyttet til. Noter dig lige bag øret at vores ego har fokus på ren overlevelse i et kortsigtet perspektiv og ikke på din livskvalitet.

"Du er da for dum". "Nu gjorde du det igen din idiot". "Det der kan du aldrig klare"er sætninger som falder let ud af egoets mund.
Vores ego har ikke vores livskvalitet i fokus men det har absolut indflydelse på det. Er du ikke bevidst om dit ego og hvordan det fungerer i dig, går du på gyngende grund over de varme flammer. Ego'et er din indre samtalepartner og det er obs på alt som det kan anskue som en trussel.

Et eksempel fra mit eget liv: Jeg har været afhængig af stoffer og jeg kæmper fortsat mod trangen.
Er du ikke opmærksom på dit ego, men lader i stedet den negative og konstante diskussion foregå uforstyrret, vil du i længden blive fysisk og psykisk nedbrudt. Dit centralnervesystem vil blive ramt af den negative energi og du vil begynde at føle dig presset, urolig, aggressiv, stresset og angst.

Et eksempel på



onsdag den 1. januar 2020

digtet

et nyt år

Jeg er sort og hvid, kaos og orden. Jeg er ikke hvad folk tror, men jeg er hævet over diskussionen. Kun kærlighed, taknemmelighed og tilgivelse bliver dyrket i mit sind

Et lille barn
en sjæls kontrakt
et blankt papir
et traume

x dage gået
x ar på anklen
x ar på sjælen
x ubesvarede spørgsmål

40 ubesvarede opkald
ingen håb
intet overskud
intet end mørke

et puslespil i sort
uden kanter og hjørner
"Hvem kender min vej?"
Hvilket mål er mit?



Et lys i mørket
en stemme i mængden
"Hvorfor lykkes det ikke?"
"Alt du skal gøre er at tro"

Jeg tror og efterlever troen
sætter grænser og afviser
tror og håber
skriver en besked

Et opkald senere og alt summer
Jeg svæver
Jeg tror på det
Jeg tager chancen

Jeg belønnes
Jeg elskes
Jeg elsker igen

Jeg tror ikke længere- Jeg ved

Puslespillets farver og mønstre
vokser frem
med håbet
spirrende i brystet

Jeg kysser dig og du kysser mig
Jeg har altid elsket dig
Jeg vil fra nu af
aldrig gøre andet.