Den røde tråd. Del 1

Jeg troede i mange år at jeg ikke havde en rød tråd i mit liv, jeg oplevede kaos, uoverskuelighed og håbløshed. Her er et lille indblik i hvordan jeg fandt den.

Mit første indlæg på denne blog var den 27. August  2014.
Det var et digt som forudsagde en dramatisk og ulykkelig kærligheds affære.

Den udgave af mig som dengang oprettede denne side, følte sig fanget, fanget af verdens meningsløse forventninger, fanget i et skuespil af medier, politikere og de som ejer dem, fanget mellem folk som synes vejret er mere spændende end meningen med livet. Fanget af det offentlige man, som mod min vilje vil diktere mit udseende mine handlinger og mine udtalelser.
Hun ville bryde fri men hun manglede fokus.
Livet var kaotisk, overvældende, spændende, udfordrende og til tider skræmmende.
Dengang følte jeg, som jeg så ofte har gjort i mit liv, at jeg manglede den røde tråd.

Titlen "Befri dit liv" har jeg brugt i mange år til forskellige skrifter og projekter. Når jeg gennemgår mine opslag op til i dag kan jeg se at der faktisk har været en rød tråd, trods mine indre følelser af kaos og uoverskuelighed. Faktisk kan jeg i dag se, at den røde tråd jeg i dag identificerer gennem de sidste 6 års opslag her, altid har været i mit liv, jeg så den bare ikke.

Befri dit liv - Dét er og har altid været min tråd og min mening.
I over et årti var jeg kontinuerligt deprimeret i højere og mindre grad.
Jeg lod uretfærdigheden, korruptionen, konspirationerne, grådigheden, umenneskeligheden, sorgen, frygten, fordømmelsen og alt det andet mørke, stjæle mit fokus -
Jeg var i højere grad problemfokuseret og frygt-orienteret end jeg var løsningsfokuseret og tillidsfuld.
Jeg var i offerrolle i en stor del af min forståelse af mit eget liv i mange år.

Til trods herfor er der alligevel blevet sået positive frø undervejs og en udvikling har fundet sted selv mens jeg følte alt stod stille.
For universet arbejder hele tiden. Loven om tiltrækning er uendelig aktiv.

Mit livs personlige udfordringer har været præget af indre kaos i form af en høj men utryg selvbevidsthed, lav selvtillid og selvværd mens facaden udadtil var glad og populær.
Jeg har haft meget svært ved at kræve min plads og stå op for mine grænser.
Jeg har været selvdestruktiv fysisk og psykisk igennem spiseforstyrrelser, misbrug og i relationer til andre.
I mange år var jeg så ufattelig udmattet og mærkede ingen lyst eller motivation for noget i mit liv. Jeg vågnede og stirrede ud i luften.
Alt var en kamp.

Det begyndte at føles mindre som en kamp da jeg begyndte at tage flere og nye stoffer.
Det var en lære-og oplevelsesrig proces som jeg er taknemmelig for at have i min rygsæk.
Trods kampen det var at forlade festen og prisen det kostede at deltage, er de erfaringer jeg har gjort  mig langt mere værdifulde.

Da jeg for et par år siden sagde farvel til at leve i fest og farver gjorde jeg det egentlig på et udmattet og rationelt grundlag.
Jeg vidste at fortsatte jeg den vej ville jeg nok dø af det.
Jeg valgte livet og fremtiden, flyttede til Jylland og gik i gang med at blive clean hos min mormor hvis tillid, åbenhed og evige gæstfrihed jeg er hende dybt taknemmelig for.

Et års tid efter sad jeg i min egen lejlighed som jeg på dette tidspunkt har boet i, i 3-4 måneder.
Jeg havde ikke haft tilbagefald til hårde stoffer i over fire måneder og havde ikke røget hash i én måned, da jeg sad i min udestue og kiggede ud i haven.
Uden nogen konkret anledning følte jeg mig som sædvanligt udtæret, umotiveret og håbløst til mode. Jeg overvejede om det måske var en udgave af helvede jeg sad i - skabt i mit eget sind. At sidde og se livet ske udenfor vinduerne uden at deltage. Leve livet uden at leve det.

Jeg forstod ikke meningen med at være clean når alternativet fortsat var så mørkt trods det på overfladen i det praktiske niveau gik fremad. De mørke håbløse følelser tog til og jeg valgte at trods alle andre havde en mening om, at jeg var bedre tjent uden at ryge hash så synes jeg det var vigtigere at føle en smule livsgnist.
Derfor købte jeg en lille klump, rullede en joint, røg den og lagde mig i sengen.

Da roen overtog min krop og baggrundsstemmernes negative summen for en stund blev stille, spurgte jeg mig selv:
Hvad er det der skal til før jeg kan leve mit potentiale og være glad?
Svaret kom prompte og uden tøven: Alt du skal gøre er at tro.

Det er et råd jeg flere gange har modtaget i mit indre men denne gang hørte jeg ikke bare budskabet men mærkede det også inden i. Jeg tog det omgående til mig og begyndte at læse op på tankens kraft, loven om tiltrækning, det ubevidste sind og kvantefysiken. Jo mere jeg læste, noterede og reflekterede, jo mere opstemt blev jeg.

Jeg revurderede mine egne tanker i forhold til disse perspektiver.
Jeg reflekterede over mit eget udsagn om, at det der er galt i verden er, at det er mænd som styrer den. Da jeg så den ydre verden som en refleksion på min indre, indså jeg, i hvor høj en grad jeg selv var i ubalance mellem de feminine og maskuline energier.  Jeg begyndte at mærke efter i mit indre og lade mig guide herfra i stedet for kun at lytte til mine tanker i så høj grad.

Jeg husker den dag for cirka et år siden, hvor jeg lå i min seng og røg den joint. Hvor jeg connectede med min indre guide og anerkendte hendes visdom. Alle andre dage før den er lige så vigtige, men dén dag har et flag i sig. Et flag som markerer en intuition, et valg om at gå den sti og stole på den.

Jeg er den dag dybt taknemmelig.

Den dag har været med til at give mig i dag.
I dag, som ganske vidst er smertefuld i hjertet og underlæggende præget af frygt i stemning, men alligevel en helt fantastisk dag. Fordi i dag kan jeg identificere følelsen, jeg ved hvor den kommer fra og jeg ved, at det kommer op fordi det nu kan heales og sættes fri.

Den forskel jeg mærker i min indre stemning, i min tillid til verden og jeg selv i den, i min frimodighed til vejen jeg går. Den forskel er jeg dybt taknemmelig for.

Jeg er dybt taknemmelig for at du læste med <3 .

Hvordan jeg blev dybere introduceret for det spirituelle og hvilken bøn universet besvarede først, kan du læse med om, i Den røde tråd del 2.