hele mennesker eller splittede individer

Hele mennesker eller splittede individer?  Følelser og opdragelse.
Disclaimer: Det handler ikke om at finde skyld eller bringe skam men om at turde være ærlige så vi derfra kan skabe positiv forandring. Vi behøver ikke være perfekte men lad os stræbe efter udvikling i kærlighed til os selv og de næste generationer.

Børn er umiddelbare og ærlige. Børn er hele mennesker indtil vi opdrager dem til, at splitte sig fra sig selv. 
Og hvordan gør vi så det spørger du ? Husk at tilknytning er afgørende for overlevelse og udvikling.
Evolutionen i vores DNA fortæller instinktivt, at uden vores forældre (flokken) vil vi ikke overleve. 
Tilknytningen er derfor barnets naturlige 1. prioritet.
Følelser er informationer som vi skal bruge. Vores intuition er en anden af evolutionens gaver og de som ikke mærker faren i maven bliver spist til aften.  Vores følelser er vores individuelle retningslinjer.
I vores kultur er den følelsesmæssige intelligens desværre meget lav og et tema som nærmest er helt overset.
Selvværd og accept søges i det ydre, med hvad vi kan gøre eller købe.
Vores værdi er betinget udefra og det er en meget uhensigtsmæssig menneskeforståelse.
Vi opdrager børn til, at blive den "accepterede udgave" frem for, at opdrage dem til, at kunne identificere og handle ud fra deres følelser.
Frem for, at lære dem, at de er accepteret og elsket som den de er, uanset hvordan det ser ud- opdrager vi dem i stedet ubevidst til, at vende sig selv ryggen. Det er noget vi alle har lært fra generation til generation.
Igen: Formålet er ikke, at pege fingre men blot konstatere hvordan landet ligger - så vi kan gøre noget nyt.

Vi ved, at børn er svampe som suger informationer til sig - de informationer bliver ubevidste retningslinjer for resten af livet. Når vi som forældre/voksne ikke kan rumme når børn fx. Bliver kede af det, - og i stedet for, at hjælpe dem med at identificere følelsen, -acceptere og rumme dem, men i stedet afleder dem - "Se hvad jeg har købt i dag" eller "tror du ikke der er en stor is i fryseren". Når vi afleder frem for at træne deres følelsesmæssige intelligens, træner vi barnet i at aflede fra sit indre.
Vi lærer dem at det, at være ked af det, er noget skidt som vi må fjerne os fra.
Måske der går 15 og 20 år og så kan vi ikke forstå, at det nu voksne barn håndterer de svære følelser gennem flugt - ved brug af dopaminfix gennem de sociale medier, ved at spise, ryge, drikke, tage stoffer, sulte sig, eller hvad end den uhensigtsmæssige programmering har fået koblet sin flugt op på. 

En anden klassiker end forældrene som lærer barnet at forbinde smerte med sukker"trøst" er den uønskede vrede. Det vrede barn vil man ikke se på. "Jeg gider dig ikke når du er sådan der". 
"Gå ind på dit værelse hvis du skal være så sur". Vrede er en naturlig følelse som har til formål at informere os om, at en grænse er overskredet. Det er en super vigtig information som er vigtig at lære. Når barnet i stedet for lærer, at det aspekt af deres personlighed er uønsket - at barnet er uønsket og skal forlade flokken når det oplever sin grænsesættende følelse, vil barnet lære, at skubbe den del af sin personlighed langt væk i underbevidstheden.

Det ser vi især hos kvinder som har skulle være stille, hjælpsomme og venlige - ikke lave ballade!
De kvinder som alt bare er okay med og som ingen behov eller grænser har, fordi de ikke har fået lov til, at lære deres sunde grænsesættende vrede at kende. Kvinder er biologisk ikke mindre vrede end mænd- de er dog kulturelt betinget til at undertrykke det i en langt højere grad. Derfor ser vi også en enorm overvægt af de autoimmune sygdomme hos kvinder. Der er en grund til, at følelser skal have lov til at passere igennem vores system - så de ikke ophober sig, skaber ubalance og sygdom.

Tilbage til vores nye generationer: Når dele af barnets personlighed opleves som uønskede og forkertee vil barnet naturligt fjerne sig fra det i sig selv, som ses som en trussel mod tilknytningen til flokken. Vi fjerner os fra vores indre kompas, undertrykker vores følelser for at overleve og vi mister evnen til at mærke og følge vores intuition.
Vi lærer, at det er forkert at have grænser. At det er forkert at blive ked af det. At for, at blive accepteret skal vi være en bestemt let og glad udgave. Der er ikke plads til, at være vores autentiske ægte jeg.
Den programmering har enorme konsekvenser. Vi skaber en befolkning af splittede individer som ikke har lært at anderkende sig selv/ sine følelser og som får den ene sygdom efter den anden skabt af de ubalancer som opstår i kølvandet på alle disse undertrykte følelser. 
De undertrykte delaspekter af vores personlighed forsvinder ikke, men bliver til det vi kalder skyggesider - de sider af os selv som andre ser bedre og som skaber problemer i vores relationer og står i vejen for vores indre glæde og lyse fremtid. 

Jeg siger det en sidste gang. Fokus er ikke på forælderskyld men på ærlighed så vi kan vise ægte kærlighed.

Lad os turde være sårbare.
Lad os gå foran og være de bedste og mest kærlige eksempler for hinanden og de næste generationer.
Taber du hovedet så sig undskyld til dit barn. Vis, at ingen er perfekte, at det ikke er meningen vi skal være perfekte og at styrken ligger i sårbarheden. Sårbarhed er essentielt for udvikling og undertrykker du den styrke vil du sidde fast i et hårdt ego på hvad det alderstrin du mistede modet på. 
"Jeg frygter ikke at mine børn vil blive vred på mig - men at de ikke vil blive vrede nok." - Gabot Maté