Et liv i kaos

Der er koldt og hun skutter sig under den ødelagte frakke.
Lynlåsen er i stykker og hun må holde den lukket med begge arme om sig.
Hun sidder på hug, knuger knæene ind til sig i håb om lidt varme, tænkte om hun burde have haft en tændstik.
Hun kigger ud gennem ruderne i elevatorens dør, hun ser ringene i vandet når regnen trommer i pytterne på gaden, oppe bag gadelampernes skær svæver mørke skyer.

Højt at flyve dybt at falde,, intet valg uden konsekvenser,, ingen optur uden nedtur, åndsvage citater cirkulerer rundt i hendes hoved.
Hun tørrer sig under næsen med håndryggen, kigger på den bagefter, trækker så på skulderne og tører blodet på håndryggen af i sin nederdel.

02.45 og byen er dødstille, kan man kalde en by for en by hvis den er så stille? Spekulerer hun for sig selv og bider i sin lillefingernegl. Men er en stol egentlig en stol ? Er det ikke bare noget vi alle er blevet enige om at kalde den ?
De spurgte om hun er psykotisk. til det svarede hun "Det er det samme som at spørge om der er noget jeg har glemt - hvis jeg har glemt det vil jeg jo ikke vide det?" -På samme måde - hvis jeg er psykotisk - hvordan skulle jeg så kunne skelne min virkelighed fra din?"

Selvom det er midt om natten og byen sover, er hun på vagt. Det har livet lært hende. Altid  at være på vagt,,, du har kun dig selv nærmest,,, "hvis du ikke er med mig bar glem mig jeg har det helt fint jeg ved ikke hvad du har tænkt dig" Hun synger med på Suspekt, koncentrerer sig om ordenen for at holde kulden ude.

Sekunder bliver til timer, og minutter til oceaner af tid, krøllet sammen, på vagt.

Den anden dag vågnede hun op med sol i øjnene, hun vågnede glad for hun vidste skuffen var fuld, fuld af  lykkeposer, ikke en pakke med lykkepiller fra lægen som medicinalindustrien tjener på, nej eufori som en lusket pusher tjener sin aftensmad ind på.
Hun ved det, for det er hende selv.
Hun rækker ud efter duft sprayen i værelset, trykker et pift ned og nyder duften blive rullet rundt i værelset da hun åbner vinduet.
Udenfor skriger mågerne, hun strækker sig, finder sin telefon i dynen og sætter den til højtalerne,,

Det banker på vinduet og hun følger lyden, der står han, prinsen med den sorte sjæl og smiler skævt.
Djævlen på den ene arm og englen drukket pisse lam hvisker en stemme,
Hun har været i lykkeposen og føler hun kan flyve, hun springer ud af vinduet i armene på ham, Hun mærker ikke angsten fordi hun konstant er rædselsslagen lykkelig.

ingen optur uden nedtur, vejen ned er lang og bunden hård med iskrystaller som skærer sig ind i dit skind, arer din krop som var du cutter,,

Alt dette tænker hun på i sin seng. 80 år gammel med en sprøjte i armen, heorien for første og sidste gang, farvel til denne jordiske rejse og på toget til den næste.
Mens varmen ruller gennem kroppen og velbehaget overtager, svinder billederne af sorg og smerte, frustration over aldrig af have hørt til, altid været anderledes, altid været Discordia.

Forord til Befri Dit Liv

Bogen du skal læse nu handler om livet, set fra en ung pige og kvindes synspunkt.

Kvinden hedder Liv og flytter fra en lille by i Jylland til København for, at realisere sine drømme. Liv er dog hårdt plaget af psykiske problemer og livsbetingelser som ligger som store genstridige sten på livets lykkes vej. Èn for én løfter Liv,- i fællesskab med andre, stenene på vejen og kæmper for sine drømme.

Liv starter ud i Jylland hvor hendes forældre bliver skilt og hun flytter ind hos den lille bys mest berygtede  badboy. Hun kæmper for livet og for sin universitets uddannelse trods depressioner, angst, en kaotisk skilsmisseramt familie og misbrug.

I København møder hun sit livskærlighed i en psykopatisk mand og det euforiserende stof ketamin. Begge fremprovokerer angst, intens lykke og psykoser i Livs sarte og meget sensitive sind.

Liv har en meget høj EQ (empatisk/social intelligens) og lærer en masse nye spændende mennesker at kende på sin vej, psykopater, satanister, ateister, veganere, aktivister og nye bedste venner og veninder.

Liv har et mål for sit liv, hun drømmer ikke om børn og en mand, men i stedet en karriere hvor hun er med til at forandre verden til det bedre.
Hun er en Discordiaistisk hippie som tilbeder naturens magi og som ønsker at sætte fokus på problemstillinger som tabuer, psykisk sygdom, hjemløshed, prostitution, veganisme, sexisme og ligestilling. Hun bruger sin kunst og sin personlighed til at influrere, påvirke og forhåbentlig ændre befolkningens synspunkter.
Gennem model billeder, sin blog, digte og arbejdet på en bog kæmper Liv for at dele sit budskab men det er ikke uden problemer og modkamp.

På ketamin forudsiger hun fremtiden og finder den dybere sandhed, meningen med sit liv og den indre ro.
Hun er optaget af politik og den korruption hun ser foregå lige under næsen på befolkningen - og hun har ikke tænkt sig at holde kæft med det hun ser !