Med en ny uddannelse og et 10 tal i sin bachelor lod Liv sig ikke slå ud af ikke at have en lejlighed, livet er en et eventyr og skal laves derefter. Hun slog camp i sin veninde fra Hundegården, Anettes gæsteværelse og brugte sommerdagene med sine nye veninder.
Hun troede ikke på kærlighed ved første blik. Faktisk troede hun knap på kærligheden. Det ændrede sig en sommernat med musik i luften og festlig stemning. Hun mødte en mand hun ikke kunne slå ud af hovedet igen. Hun forsøgte at holde sin afstand, lod ham kæmpe længe men gav til sidst efter for hans intense kærlighedserklæringer. Forelskelsen slog luften ud af hende og det blev en sommer fyldt med eufori og magi. Frygten for fremtiden, for voksenlivet og for, at stå uden tag over hovedet blev minimeret og skubbet i baggrunden - nu fandtes kun de to. Sene aftener med dyre drinks på hemmelige natklubber, Tivoliture, restaurantbesøg, røde roser og kærlighedserklæringer fyldte alt. Hendes stadig usikre selvværd tillod hende ikke at prøve kræfter med det fag hun havde brugt fire år på, at uddanne sig indenfor. En hverdag i en accesorie butik gav plads i livet til ham og til den lykkerus. Hendes hud brændte under hans berøring, hænderne rystede i hans selskab og alene tanken om ham gav kraftig hjertebanken. Hendes sensitive sind blev i den grad stimuleret og senere hen overbelastet.
Uden et sted at bo flyttede hun hurtigt ind hos hans kollega og grænsen mellem fest og hverdag blev langsomt udvisket i en periode. Hun følte sig lykkelig og følte hun udlevede sin drøm. Hans kærlighed gav hende energi, selvværd og en følelse af uovervindelighed. Den samhørlighed hun følte med ham havde hun savnet længe og hun var forsvarsløs mod hans charme. Utallige nætter og dage med intensiv dyrkning af deres nyfundne forelskelse både udmattede hende og lammede samtidig den uro der ellers boede i brystet. Det var lidenskabeligt og kaotisk, verden roterede kun om dem og hun var opslugt af hans opmærksomhed. I bakspejlet kan hun genkende advarselslamperne. Hans intensitet kunne være skræmmende og hans jalousi begyndte langsomt at vise sit ansigt. Han undskyldte hans jalousi med tidligere oplevelser af utroskab, med hans kærlighed til hende og hans frygt for, at miste hende. Hun var hovedkuls forelsket og gjorde alt for, at bevise sin kærlighed til ham og tolkede hans jalousi som kærlighed og frygt for at miste hende.
Den kærlighed man kan opleve med en mand som ham, fungerer som et rusmiddel. Hun oplevede en kærlighedsrus med ham der udviskede hendes indre smerte og hun blev langsomt afhængig af rusen. Hans charmerende væsen viste sig også at være manipulerende. Den energi det kræver at sige fra overfor manipulationen svandt langsomt ind mens det pres hun følte voksede. Hun følte sig ikke hjemme i lejligheden hos hans kollega. Hun kunne ikke sætte grænser og festerne blev vildere og længere og depressive fornemmelser begyndte igen at bryde igennem. Hun flyttede fra kollegaen og tilbage på sin veninde Anettes gæsteværelse. Det gav en kort fornemmelse af ro og struktur men blev langsomt afløst af et besynderligt trekantsdrama. Anette kunne ikke lide den nye drømmemand Liv kom slæbende med og holdt ikke sine negative holdninger for sig selv. Liv ønskede at tilfredsstille dem begge men endte som en lus mellem to negle. Hun blev mere og mere udmattet, mistede appetitten og energien sivede langsomt ud af hende. Hun følte sig heller ikke hjemme hos veninden. Det sensitive sind havde et behov for ro som længe var blevet ignoreret og som stadig ikke blev tilfredsstillet. Hun ønskede et værelse med ro og plads til, at trække vejret. Anette ønskede madplan, indkøbsdage, sniksnak og en hundesitter og veninden var ikke sen til, at fortælle Liv hvordan hun ikke slog til. Der stod ikke mad klar når hun kom hjem, hendes nederdel var for kort, hun var for tynd, hun gik for meget i byen, hun rodede, hun var sølle. Hun blev venindes "underholdning" for gæster til en fest ved, at udstille hendes spiseforstyrrelse og sætninger som "hvis jeg får et barn håber jeg ikke hun ender som dig - deprimeret og på lykkepiller" sparkede til et selvværd der allerede lå ned.
Langsomt vente depressionen tilbage, hun havde ingen energi og det blev en kamp at stå op og gå på arbejde. Forholdet til "drømmemanden" led under hendes manglende energi og venindens åbenlyse foragt for ham. Hun dulmede sin smerte og frustration med alt hvad der ville virke og hverdagen blev en ond spiral der sugede livsgnisten ud af hende. Hans forventninger, venindes forventninger, familiens, jobbets og samfundets forventninger åd sig ind på hende mens hun følte sig mere og mere værdiløs.
Nu havde hun behov for hans kærlighed mere end nogen sinde før. Hun hungrede efter den og følte den forsvinde mellem fingrene på sig. Hans jalousi og behov for kontrol voksede samtidig med hendes afhængighed af ham. Han havde givet hende livsgnisten tilbage og angsten for at han og hans kærlighed kunne forsvinde fyldte hende med angst. Grænserne begyndte langsomt at glide. Det job han havde haft da de mødte sagde han op og rendte nu fuld tid på gaden - en livsstil hun havde gjort klart fra starten, at hun ikke ville acceptere. Energien til, at stå fast på den beslutningen var dog sivet ud for længst. Hun følte hun kæmpede for, at kunne trække vejret og kun med ham oplevede hun en pause fra det klaustrofobiske psykiske pres der hang over hovedet på hende. Hun endte med, at acceptere tingene som de var - gode forklaringer manglede han i øvrigt aldrig og hun ville slå sig til tåls med hans kærlighed og leve med frygten der hørte livsstilen til. En livsstil der i øvrigt langsomt havde indfiltreret hendes egen, så en løftet pegefinger i de fleste tilfælde ville have virket yderst dobbeltmoralsk alligevel. De grænser der stod klart for et halvt år siden var nu langsomt falmet.
Han forstod hende ikke og hendes behov for ro, støtte og forståelse kunne umuligt imødekommes af hans uempatiske væsen.
Løgn, misbrug, svigt og manipulation infiltrerede hendes hverdag. De skændtes og hun tilgav. Langsomt begyndte det mangeårige pres for alvor at sætte sine spor. Hun fik ikke sin ro men fortsatte livets rutiner med mindre og mindre livslyst. Forholdet til Anette blev mere og mere anstrengt, hun havde ikke lyst til, at tage hjem og ensomheden voksede.
Det ramlede sammen da hun blev sygemeldt af sin chef i butikken hvor hun arbejdede. Regions chefen var på besøg i butikken og mødte en butiksassistent Liv, der ved ansættelsen sprudlede af energi men som nu vejede 43 kg og fremmanede et smil der ikke længere nåede øjnene. Hun troede hun havde behov for en pause men uden noget at stå op til blev hun opslugt af depressionens mørke. Hun kæmpede for at være på, at passe forholdet til kæresten, veninderne og familien tilfredsstillende. Hun skulle efterhånden helst være påvirket for, at holde livet ud. Smerten i brystet, den knugende uro og den intense håbløshed gjorde at hun sad i timevis og stirrede ind i væggen mens hun forgæves ledte efter energien til, at rejse sig op. Hun savnede lykkeperioden med kæresten men var ikke selv den livsglade kvinde hun var da de mødte hinanden. At lede efter kærlighed hos en dyssocial mand er desuden som at lede efter vand i en ørken, men uden vand dør vi og hun kunne ikke opgive kampen. Hun havde ikke længere energien til, at tage kampen op i diskussion og hun fik sværere og sværere ved, at holde overblikket i forholdet.
Månederne gik. Skænderier og mistillid voksede. Hun blev igen boligløs og efter hun faldt om og slog sit hoved føltes det, som var al energi slået ud af kroppen på hende. Mens hun blev svagere og svagere påvirkedes han og deres forhold også. Månederne slæbte sig afsted, hendes ensomhed voksede og det blev endnu sværere at trække vejret.
Nu skulle de flytte sammen for alvor. Han havde spurgt hende længe og hun havde længe afvist. Da de nu begge stod uden sted at bo, virkede protesterne dog ikke så indlysende længere og hun elskede ham inderligt. En følelse der aldrig rigtigt er falmet er hendes forelskelse til denne mand.
Hun håbede og krydsede fingre for, at tingene ville vende i den nye lejlighed - græsset er vel altid grønnere på den anden side.
Livet i Nordvest ved Hulgårds Plads blev ikke den kærlighedshistorie som Liv havde håbet på. På deres et års dag skændtes de om kokain og ingenting blev fejret. Sommeren er vendte tilbage på fuld smadder og Liv drømmer sig tilbage til da hun mødte ham sommeren før. Til den nat til Distortion hvor hun så ham og hendes hjerte skippede et slag.
"Har du pist i dag skat" spørger drømmeprinsen som egentlig rigtig hedder Sean kigger på Liv med sine mørke øjne. "Neeej skat", Liv trækker på svaret. "Du ved godt du skal spise" siger han og vender om i stuen og går ud i køkkenet og henter hendes veganske yougurt fra Alpro. Klokken er halv syv om aftenen og hun har ikke spist hele dagen, mad er et af de emner der gør sig negativt bemærket når Liv ikke trives psykisk. Efter at have slugt nogle mundfulde yougurt tjekker Liv sin tlf og ser en invitation fra hendes gamle ven fra Jylland, han og nogle venner holder fest - hun er inviteret med. Men Sean har ikke lyst til fest og han har ikke lyst til at Liv tager til fest, han synes det hele er mærkeligt. "Hvad er der mærkeligt ved en fest og en aften ude? Du er velkommen til at tage med jo" Forsøger Liv sig. " Jeg synes bare det er mærkeligt at han altid ringer på mærkelige tidspunkter og nu er der pludselig fest" giver han igen. " Jeg beder dig om, at blive hjemme" siger han i en alvorlig og let bedende tone og kigger intenst på hende. Efter en jaloux episode i Vendsyssel hvor han tager fat i hende og sparker hende er Liv nu indstillet på at forholdet trænger til nye grænser, en af dem at hun vil selv bestemme om hun vil til fest. Derfor gør Liv sig, mod Seans vilje, klar til, at tage til fest. Efter et hurtigt bad står hun foran spejlet og lægger makeup da Sean kommer ind. "Jeg forstår simpelthen ikke at du vil gøre det her mod mig. Jeg beder dig om en simpel ting og det vil du ikke gøre for mig" forsøger han sig igen i et anklagende tonelejde. Liv hader at skændes med ham. "Det er bare en fest skat, du kan jo komme senere hvis du skifter mening". Med en kold og fjendtlig stemning i lejligheden lukker Liv døren bag sig og vender næsen mod Christianshavn.
Fra festen prøver hun igen at forsone sig med ham over telefonen men der er intet at gøre, han er sur. Liv beslutter sig for første gang længe at sige "fuck det" og hygger sig i stedet med sin kammerat og hans venner. Det er en varm sommernat og der er varmt i den lille og fyldte lejlighed, Liv smeder under det lange hår.
Da Liv kører hjemad med bussen senere på natten føler hun sig glad. Måske kan det lykkedes tænker hun på vej hjem mod deres fælles lejlighed. Da hun kommer hjem er Sean blødet lidt op. Klokken er tæt på 4 men han sidder stadig oppe i stuen med computeren foran sig. Han klapper den sammen da hun kommer ind i lejligheden og siger "hej skat". Liv sætter snoren på Striben og tager en hurtig tur rundt i parken.
Hun tænker på et andet mindre skænderi de havde tidligere på dagen- Liv havde savnet hans opmærksomhed og gik ind på kontoret hvor han sad og spillede computer. "Jeg har lyst til sex" hvisker hun kælent i hans øre og kysser ham på munden, han smiler og hans smil gør hende blød i knæene. Hun forlod kontoret og gik tilbage til stuen hvor han en halv time senere dukker op, tydeligvis opsat på sex. Den omgang kærlige elskov Liv savnede var ikke en del af hans intentioner. I stedet trækker han hurtigt og efter få kys hendes bukser ned og af hende, han spytter på sin højre hånd og fører den ned i hendes trusser. Han læner sig tungt ned over hende. "skat" får Liv fremmumlet lidt overrasket over hele scenariet da hun kort forinden havde været dybt optaget af en krimi på tv. Ingen reaktion. " skaat" Prøver hun igen lidt højere og skubber let mod hans krop. "Er der noget i vejen med lidt forspil?" Spørger hun som han registrerer hendes arme mod ham frem for omkring ham. Hidsigt trækker han sig tilbage. "Helt ærligt, du kommer og siger du vil have sex og så vil du ikke have sex alligevel." Han kigger på hende med vrede øjne og fortsætter " I øvrigt kunne du måske godt begynde at gøre noget ud af dig selv hvis jeg skal have lyst til, at knalde dig." Liv sidder forskrækket og uden bukser på tilbage da han forlader stuen og smækker døren til kontoret bag sig.
Med tanke på denne episode fra tidligere begår Liv den fatale fejl at gå i bad efter gåturen med Striben og inden hun lægger sig ind ved siden af ham i sengen. Liv plejer nemlig ikke at gå i bad lige efter byen og det kommer til at koste hende dyrt. Da hun kryber under dynen nærmer hun sig langsomt hans krop og kysser ham fra maven og op med brystet, deres læber mødes og Liv føler sig igen elektrisk. Hun kysser hans brystkasse igen og videre ned mod navlen og længere. Han tager ved hendes hår og nusser hende nænsomt, et øjeblik. Derefter tager han hårdt fat i håret og spørger anklagende "Hvorfor har du været i bad? Hvad fuck har du lavet?" Liv plejer ikke tage et bad efter byen, for Sean et tydeligt udtryk for, at hun må have været ham utro. Han skubber hende væk, rejser sig og går ind i stuen, Liv hører et glas smadre og Striben skynder sig fra sofaen hvor han sov og kryber i stedet under sengen i soveværelset. Liv rejser sig i sit undertøj og følger efter ham ind i stuen, hun sætter sig på sofaen og kigger nervøst hen på ham. Efter et par sekunder bliver hans mærke øjne endnu mørkere og han springer frem og griber hende om halsen. Han holder fast og strammer til. De har øjenkontakt og adrenalinen raser i kroppen. "Har du kneppet uden om din fucking luder?" Hvæser han anklagende. Liv kan kun stønne som svar. Efter et stykke tid slipper han grebet og skubber hende tilbage i sofaen hvorefter han fortsætter med at kaste med ting og råbe. Liv ender med at flygte ud til sin veninde på Amager og kommer først hjem, til sit livs værste aften dagen efter.
