Tror du virkelig vi har ligestilling i 2015?

Tror du virkelig der er ligestilling i Danmark i dag?

Det virker ikke, som om ligestilling mellem kønnene er noget der optager danskerne anno 2015.
Vi mener som udgangspunkt, at ja vi har ligestilling og ja kvinder og mænd er ligeværdige. Det er det vi siger og det vi hører - når vi spørger direkte. Men er det hvad samfundet og vi selv i virkeligheden siger?

Det er nok en kamp som gammel som alle livets kampe. Hvor den begynder kan være svært at sige. Kvindernes valgret fik vi i 1915 - en ret der blev kæmpet for siden 1886! Siden 1850'erne har kampen for ligestilling mellem kønnene været igang i Danmark - eller der begynder vi, at kunne se det dokumenteret indenfor arbejdsområdet, forældremyndighed, barsel, ligeløn, pension mm. I 1966 frigives p-pillen og i 1973 legaliseres retten til abort. Kampen for ligestilling er bred, kompliceret og går begge veje. I 1984 får mænd adgang til, at holde barselsorlov. På flere områder kæmpes der stadig for ligestilling af både mænd og kvinder. "Kvindens plads er i køkkenet" og ævl som det, er nok grunden til, at ligestilling ofte ses som en kvindesag og tankerne ledes hen mod feminisme og rødstrømper. Det er også det perspektiv jeg skriver ud fra her - kvindernes sjovt nok ;). 

Hvorfor er manden en helt og kvinden en luder?

Det perspektiv på ligestilling jeg er optaget af, er de værdier vi tildeler på baggrund af køn og fremstillingen af mænd og kvinder i det moderne Danmark. Jeg taler her i højere grad om ligeværd end ligestilling.
I marts 2015 blev der i medierne kastet lidt lys på det kommunikative perspektiv af forskellen på ligeværd mellem kvinder og mænd. Der er nemlig langt flere skældsord mod kvinder end mod mænd! Da det i år er 100 år siden kvinderne fik valgret, spurgte ligestillingsministeriet den danske ungdom hvilke skældsord de kunne komme på, mod forholdsvis mænd og kvinder. Feltmadras, luder, skøge, kælling, so og dulle var blandt de mange skældsord kvinder skal stå model til. Undersøgelsen viste langt flere skældsord henvent mod kvinder end mod mænd. 
Hvad jeg her specielt ligger mærke til, er den sexistiske indflydelse på de nedladende skældsord.Mange af skældsordene mindreværd ud fra et perspektiv med sex i højsædet - feltmadras, hul, luder, skøge og dulle er skældsord som insinuerer mindreværd på baggrund af sex.
Det er den gamle klassiker der går igen: Hvis en mand er sammen med mange kvinder er han en Don Juan, en scorekarl, kvindebedårer - en helt. Men hvis en kvinde gør det samme er hun billig eller en luder. Hykleriet er på dette område til at få øje på! Det er desværre et hykleri både kvinder og mænd deltager i, da kvinder ofte ikke står tilbage fra at stemple andre som f. eks billige. 

Min egen oplevelse i sociale sammenhænge har været nået nær følgende: Hvis en mand siger "nå ja men et hul er vel et hul" fremkalder det ofte en drengerøvs latter og måske nogle himlende men trods alt overbærende blikke fra kvinderne - giver en kvinde udtryk for "for stor" seksuel appetit bliver stemningen oftere præget af en krummen tæer og stille fordømmende blikke. 
Konklusionen bliver i min bog en oplevelse af, at kvinder (stadig!) er fornedret til et (sex)objekt- der er til for, at tilfredsstille mandens lyster, da en handlen på egne lyster inddirekte stempler hende som luder. 
Hvorfor (Frustreret) giver det ikke de samme associationer, at se en mand forføre en kvinde som når en kvinde forfører en mand? Som mine veninder og jeg ofte har oplevet tendensen behøver mænd sku ikke tage et nej for gode varer - de prøver bare igen, Det kalder vi romantik men hvis en kvinde bruger samme tricks ligger ordet desperat nærmere på tungen end romantisk. Det virker som om kvinder ikke har ret til selv, at vælge sin mand og gå efter den hun har udset sig. I stedet må kvinderne sidde pænt og se godt ud og håbe på, at der i mængden af påtrængende mænd i baren også bliver plads til ham hun selv fangede interessen for gennem lokalet. Skal kvinder vælges mens manden har retten til at vælge? 

Medierne indflydelse

Et sted hvor jeg i høj grad får øje på det manglende ligeværd er mediernes fremstilling af kønnene. Hertil kommer også danskernes egen selvfremstilling som jeg dog ikke inddrager i dette indlæg.


Reality
Lige til højrebenet ligger TV3's fortsat populære "spil" Paradise Hotel. Når deltagerne fra realityshittet vender tilbage fra sexeskapadernes ferieparadis er det de unge kvinder og ikke mænd der bliver spurgt om de fortryder deres handlinger. Pigerne der har fulgt med fra sofaen står i kø for, at få en bid af de hjemvendte "tyre" mens de griner af deres billige "erobringer" - uden at se sammenhængen. PH ser jeg dog, heldigvis(!) stadig som en ekstrem fremstilling. Derfor skal vi dog ikke underkende påvirkningen. Pornoen er om noget ekstrem og iscenesat, dog har den haft en væsentlig indflydelse på hårmoden i trusserne i mange år. Det kan siges, at være en lille ting. Jeg finder det nu alligevel om end interessant men også en smule foruroligende at langt størstedelen af de danske unge kvinder har underlagt sig fremstillingen som startede i pornoen hvor kvinder er negleiseret til et sexobjekt - et værdisyn ikke alle mænd eller kvinder slipper når de trykker på sluk-knappen. Det er for mange en naturlighed at være glatbarberet - det forventes så vel som barberede armhuler og ben, pushup-bh'en, de påklistrede negle eller øjenvipper, mere eller mindre makeup, solariefarven eller selvbruner tonen, det farvede hår som måske også kan klipses af og på,  - osv osv og hvor ender vi henne??

James Bond
Vi behøver end ikke se på de moderne reality tendenser for, at opdage den markante forskel i værdi mellem kønnene der fremstilles i medierne. Klassikeren jeg alle dage har hadet - James Bond er et fremragende eksempel på et gennemgående værdisyn der sætter manden langt over kvinden. Som i alle andre, eller i hvert fald hoveddelen af mediernes fremstilling er det manden der er helten og reder verden. Kvindens rolle er minimeret til en midlertidig underholdning når "helten" skal have taget presset mellem de heltemodige gerninger. Jeg ser i den såkaldte "Helt" klare narcissistiske træk som burde være alt andet end prisbelønnede. Kold, ufølsom, overfladisk og selvglad smiler han skævt og kvinderne spreder glædeligt benene. Hvad fanden er det for en omgang pis?!!
Og det ender ikke der. Det er en gennemgående fremstilling i diverse film, at manden fremstilles som helten der løser problemet / reder verden og kvinden belønner ham med sex.
Vi ser heldigvis en række kvindelige superhelte (Wonderwomen/Catwomen) der prøver finde sin plads på mandescenen - fremstillingen af heltinden oser dog i høj grad stadig af seksuel fremstilling og har ikke opnået samme helte status som deres mandlige modstykker.
Det reder ikke min filmaften at gå i den anden genre og prøve en romantisk klassiker, en Chick flick. Kvinderne er stadig degraderet til usikre væsner som mangler meningen med livet - en mand. Som oftest er manden langt fra fejlfri og fremstillingen bliver, at man som kvinde må lærer at tilgive, stå model til løgn, bedrag og evindelige kampe for, at forvandle drengerøven til mand. She's All That, Grease, Mean Girls, Prinsesse eller ej, Clueless, Legally Blond, 10 Things I hate about You, eller den nok værste- Pretty Woman er eksempler på såkaldte tøsefilm - som desværre ikke ser ud til at have højere tanker om kvinderne end aktionfilmene har. Ikke at filmene ikke er underholdende men fremstillingen er ud fra synspunktet om ligeværd klar: Kvinderne er objektiviserede enten seksuelt, ejendommeligt eller overfladisk.

Der var engang- om eventyr og mindreværd

Vi tænker dog ikke over det når vi kører popcorn ind og ser filmklassikerne. Lige som vi i hverdagen ikke tænker over den manglende ligestilling og ligeværd. Det er måske ikke så mærkeligt - vi har lært det fra barnsben.
Det er ganske vist ikke Pretty Women der fortæller børnene, at kvinder er seksuelle objekter der har behov for, at blive reddet af en mand. Det gør der i mod de altid populære eventyr. Medmindre vi analyserer børnenes eventyr med Freud ser de jo også pæne nok ud på facaden. Det seksuelle perspektiv er tonet ud men budskabet er ikke mindre det samme - kvinderne har brug for, at blive reddet af en mand!
Børnene fodres fra barnsben af med de eventyr om prinser og prinsesser.

Rapunsel- Smuk og fin (overfladisk beskrivelse med tydelig fokus på det ydre) Må vente i tårnet med sit lange hår, indtil en prins kommer forbi og hun derefter kan leve lykkeligt til sine dages ende.
Snehvide er fanget i samme elendighed- også fin og smuk. Og også hjælpeløs afhængig af prinsens kys der kan vække hende så også hun, kan leve lykkeligt til sine dages ende.
Tornerose - smuk og fin som sædvanlig må sove i hele 100 år før prinsen dukker op med den lykkelige slutning.
Prinsessen på ærten opsøger friskt nok næsten selv sin prins - men før hun har ret til, at leve lykkeligt skal hun dog først bevise, at hun er så sart og fin (svag=en ægte prinsesse?), at selv en ært under 100 dyner mærker hendes fine hud.
Den lille havfrue, er også nødt til, at frasige sig sin fortid, sin hale (sin stemme) sit liv i havet for, at komme op på jorden og leve lykkeligt med sin prins.
Prinsesserne som pigerne lærer, at idealiserer og se op til repræsenterer hjælpeløshed, ansvarsløshed, uselvstændighed, manglende styrke, svaghed og uden evnerne til, at redde sig selv. Dømt til, at vente på en mand (prins) og er afhængig af denne for, at kunne opnå lykken.

Børnenes leg er træning til livet - så hvorfor får de ikke samme træning?

Drenge kan blive lige hvad de vil. Piger kan blive hustru og mor - begge titler hvor identiteten skabes ud fra "at være noget for en anden" men aldrig i sig selv.

Drengebørnene får sværd og pistol så de kan identificere sig med heltene på tv eller fra bladene og redde verden. Utallige helte idoler præsenteres i BR, fra Batman og Spidermand og til Hulk og Supermand og endnu flere ind i mellem. Traktor, politi-og brand biler, lastbiler mm. kan underholde drengene og samtidig vise fremtidsmuligheder for "når jeg bliver stor".
De fleste drengebørn har nok også med rimelig sikkerhed en fodbold liggende i legekassen, måske tilhørende trøje eller andre gadgets med sportsikoner på - der er jo ikke noget i vejen med, at sigte mod stjernerne, (når bar man har en penis).
Kort og godt - alverdens maskiner, våben, sportudstyr og muligheder der inddirekte åbner hele verden for drengebørnene. Fremtidsmulighederne og forskellige identiteter ligger i legen - med politimand, brandmand, bondemand, sportudøver, indianer, cowboy og meget mere fyldes drengebørnenes bevidsthed med kraftfulde, selvstændige og markante rollemodeller som også ses afspejlet i voksenverdenen med tv og andre medier.

Lidt anderledes er det for pigebørnene. Her ses en overflod af prinsessetendenser når de præsenteres for identitet i leg. Hvor drengene præsenteres for aktiviteter der er aktive og kraftfulde ser vi fra den tidlige barndom hvordan pigerne henstilles til de mere stille fornøjelser. Udover prinsesse tendensen og den klassiske barbie i alverdens afskygninger (heldigvis også set som karrierekvinde), præsenteres pigebørnene for mere indskrænkende fremtidsmuligheder i barneleg når vi taler om fremtidige identitesmuligheder. Da prinsessen ikke er en reel identitet, men stadig blot en kønt udseende pige som eksisterer i sin titel kun ved at være gift med en prins eller datter af en konge, kan vi hurtigt skøjte videre fra prinsessebarbie til dukkelise.
Så selvfølgeligt, som enhver dansk dreng på et tidspunkt i barndommen har ejet en fodbold, får pigerne en dukke. Det er ikke fordi jeg mener det er en dårlig gave eller legetøj, de fleste pigebørn elsker deres dukker og hunkøn er fra naturens side et omsorggivende køn. Jeg mener dog der bør være andet - muligheden for andet. Kunne vi ikke sublimere tilbudet - Pigerne ender også med at køre bil så hvor er brand- eller politibilen til hende?
Hvordan skal pigebørn vokse op med følelse af, at have samme ret til livets muligheder når de fra ble alderen er blevet sat foran pladstik komfuret eller den lille barnevogn?
Pigerne skal jo helst ses (derfor er udseendet nok så vigtigt) og ikke høres. Kreativitet er ofte i højsædet hos pigebørnene,- ikke med et værktøjssæt så de kan blive selvstændige handywomen men i stedet en "pyntet" kreativitet. At male og tegne er gennemgående tidsfordriv og passende for de små søde piger. Malebøger, perleplader, modellervoks, smykkeskrin, dukkehus, smykker, påklædningsdukker mm. Absolut dejlig underholdning og leg er jeg da sikker på - men hvor er præsentationen af fremtidens identiteter? Hvor er værdiindholdet?
Små piger bliver i højere grad nogen som kan fremstille noget frem for, at være noget. De kan passe dukkelise, pynte sig, lave mad og lave flotte materielle ting. Der er dog ikke de store muligheder for, at redde verden med værdi i personlige egenskaber.

Min facebook er blevet "voksen" - flere og flere præsenterer deres nye kapitel i livet med børn og det vrimler med billeder af de små væsner i forskellige størrelser. Ofte også drenge klædt ud som helte og en masse lyserøde små prinsesser. Jeg ser endda hvad der til forveksling ligner tendensen vi kender fra teenage pigerne med opstillede facader, en klar posering og en stolt forælder der viser sin kønne pige - men hvad kan hun ellers? Hvad fortæller i inddirekte jeres børn om deres værd og muligheder?
Jeg skal ikke fortælle andre hvordan de skal opdrage deres børn - men jeg håber der kommer en øget opmærksomhed på ligeværd fra barnsben.

Jeg vil slutte af med, at glædes ved at se undtagelserne i mediebilledet og hylde Anna Phil, Sex and the City, Disneys Mulan, Hunger games, Superwoman og Catwomen & brøle et klassisk GIRLPOWER <3