tirsdag den 10. februar 2015

Angstens jerngreb

Angst.

En uinviteret gæst, bosat i min krop og sind.
Angsten frygter mig ikke. Den vender den anden kind til. Lytter ikke til fornuft og reagerer ikke på trusler. Jeg kan græde og be - men ingen ændring se.
Som en knude i brystet der får hjertet til, at banke hurtige og hårdere, hurtigere og hårdere.
Som en jernvest om lungerne, der gør hver enkelt indånding sværere,
en konstant påmindelse om sin tilstedeværelse.

Du skal ikke misforstå for jeg er ikke bange.
Da djævlen hamrede på døren var jeg bange.
Da han kom ind var jeg rædselsslagen.
Da hans hænder var låst fast om min hals
frygtede jeg for mit liv.
Nu er jeg ikke bange, jeg er angst.

Jeg vågner badet i sved
sved af angst lugter anderledes
kvalmende
Jeg fryser i det våde betræk
men kan ikke bevæge mig
mine hænder er rynkede
som kom jeg ud fra et bad
mærker i håndfladen
hvor neglene har boret sig ind.
Jeg vågner ikke med et lettet suk
men fortvivlet, fortabt og med følelsen af håbløshed
For det var ikke kun en ond drøm
Det var mit liv, det er mit liv
og kampen er lang før det ikke længere er.

Angsten forsøger, at overtage min krop
udadreagerende med ufrivillige bevægelser
den kræver mere plads.
Den følger mig på gaden
inden jeg når butikkens dør vender jeg om
hvis jeg når ind går jeg oftest i panik
Hvor skal jeg gå og stå?
Hvad skal jeg vælge?
Hvorfor kigger folk sådan på mig?

Du skal ikke røre mig
hvis du er en mand skal du slet ikke
jeg hører ikke en sød kompliment
jeg føler i højere grad et overgreb
jeg har intet at give
ethvert krav er for højt

væggene nærmer sig langsomt
klaustrofobien tager til
forventningens høje mure
jernvesten snørres ind
frustrationen vokser
rationalitet falder til jorden
det er ikke bare lige

angstens arrogance smiler
griner når jeg græder

du fører
du angstens dukkefører
men du har ikke vundet
al styrke ej forsvundet
jeg tager det tilbage
retter op min hage
hvad der engang var mit
skulle aldrig have været dit
et skridt af gangen
mens jeg vender mig på vrangen

Jeg befrier mit liv - og du er ikke velkommen mere