fredag den 4. december 2020

Min første spirituelle selvheling - fra angst til tillid og frimodighed

Befri dit liv fra frygt og begrænsninger. Dine tanker er dit egentlige fængsel.
Erstat i stedet med kærlig tillid til det guddommelige i og omkring dig. 

Min inderste kræft, energiens kerne, min sjæls lys lyser stærkere i dag end det nogensinde har gjort.

Jeg har haft min første store spirituelle erfaring med selvheling, guidet fra de højere kræfter gennem intuitionen. Når jeg i opslaget refererer til det guddommelige taler vi om de højeste vibrationer (energi).

Jeg har kunne mærke karmahelingens arbejde kraftigt i krop og sjæl det sidste år og den sidste halve måned i særligt i praktisk forstand gennem sanser og drømme. 
Mine sansestyrker vokser og oplevelsen af at ryggraden og hele mit fysiske system sætter sig på plads - i særdeleshed når jeg iagttager bevidstheden om, at vælge tillidsfuld kærlighed over frygt. Samt når jeg aktivt flytter min bevidsthed fra tankerne og ned i krop ,særdeleshed fødder og hjerte. Fokus på åndedraget spiller en hovedrolle. Med disse metoder og gennem mine drømme har jeg kunne mærke hvordan det indre mørke bliver bragt op og arbejdet med for at blive frigivet og erstattet med lys. 

I går aftes udviklede dette arbejde sig i mig til en regulær og meget spændende og givende selvheling, guidet fra de højere kræfter gennem intuitionen. 

Det startede med, at jeg trænede mit indre øje ved at træne evnen at se mine planters aura. Jeg fokuserede trods tårer og stikken i øjnene, på plantens omrids op mod den hvide væg med et bredt perspektiv. Jeg noterede mig hvordan perspektivet i mit blik rykkede sig - mine øjne rullede i forskellige retninger som fokus flyttede sig og mit blik steg en grad i dybde. Energien begyndte, at vise sig for mit blik i det ydre. Energien var både gennemsigtigt og regnbuefarvet, med mange mønstre infiltreret i hinanden i forskelige dybder. Igennem dette  perspektiv begyndte plantens lidt udviskede omrids af armene at ændre sig. Mit bliks fokus tilpassede sig naturligt og plantens armes omrids forenedes på ny i mit blik mens øjnene "faldt på plads". Ved foreningen mærkede jeg et fysisk skift i min egen krop. Planten begyndte herefter, at kaste en skygge som mit blik fulgte fysisk fjerne sig fra planten og glide op på den hvide væg i en langsomt ændrende form før dens omrids trådte i karakter. Da skyggen samlede sig mærkede jeg også en følelse af samling og forenelighed. 

Skyggen bevægede sig fra en væg og til en anden mens mit blik pr. instinkt krydsede over hinanden, øjnene bevægede sig i et mønster rundt i deres huler. Jeg måtte somme tider blinke, da fastholdelsens af blikkets dybde stak i mine øjne når det blev mest intenst. Plantens rejse fra den ene væg til den næste bragte den hen til min egen skygge som søgte den. 

Jeg ligger i min seng. Mine hænder og arme rækker pludselig op og frem og kaster nye skygger. Skyggerne splittes en gang imellem som blikket tager et ryst for så igen, at samle sig og gå i et fokus dybere end før. Mine hænder bevæger sig nu rundt på min krop med stor selvsikkerhed og til stor overraskelse for min bevidste iagttagelse af denne overraskende og meget fascinerende udvikling. Jeg bliver bevidst om helingselementet i oplevelsen, giver mig hen til mit åndedrag og lader hænderne arbejde med energien mens jeg iagttager følelsesskift i kroppen. 

Mine hænder bevæger sig over min krop som jeg ligger der i sengen, nogle steder gør de holdt, andre steder bevæger de sig i mønstre, ud for mine ører og kæbeparti samt andre steder, tegner mine fingre et mønster. 
Jeg hørte i mit indre ører en opfordring til, at rejse mig fra sengen. 
-( Morgenen inden havde jeg oplevet noget lignenede- jeg vågnede ved at en stemme kraftigt anbefalede mig at rejse mig fra senge. Der var jeg blevet overrasket over stemmen men da jeg var faldet i søvn i meditationen på, at opnå indre guidience, rejste jeg mig fra sengen og stod herefter på stuegulvet og overvejede hvorfor jeg mon skulle rejse mig. Pludselig bankede min kæreste på døren (kl.06 om morgenen) fordi han manglede noget inden han skulle på kursus. )

Med dette i baghovedet rejser jeg mig med det samme og får en meget stærk fornemmelse af, at nu kommer der altså virkelig til at ske noget. Mine hænder, arme og resten af kroppen begynder igen at arbejde intuitivt omkring på kroppen i en let udført dans. Først begejstret opstemt deltager jeg i intuitionens dans, men da intuitionen langsomt giver slip og jeg selv skal handle bevidst vækker opstemtheden også den frygten som bor i tankernes bevidsthed: Her en frygt for, at stemmer i hovedet fører til psykose. - en frygt, hvis overbevisnings ordlyd jeg først fanger i min bevidsthed i denne skrivende stund. 
I situationen skifter stemningen i mig og bliver meget tungere og mere trykkende. "Fuck hvad hvis jeg er ved at få en psykose?"
- Jeg har tidligere oplevet følelsen af, at være i en stofpsykose grundet et ketamin misbrug jeg har haft. Dengang fik særligt to frygtscenarier et særligt tag i mig, det ene var at blive slået ihjel af en jaloux mand og det andet at få en psykose som gjorde at jeg ville hoppe ud fra et vindue og dø (Boede i København dengang og var ofte i en farlig højde for udspring).  

Hver eneste følelse du har haft i dit liv sidder som et aftryk i din krop - fikserede følelser skaber sygdom og skader. Følelserne af angst for psykose var derfor ikke langt at hente for mig og jeg mærkede hurtigt en knugende fornemmelse om hjertet som fulgtes med følelsen af kulde i samarbejde med en hurtigere  og mere overfladisk vejrtrækning.
Jeg gik bevidst i vejrtrækningen for at bremse udviklingen af frygttankerne og flyttede samtidig fokus ned i fødderne for jordforbindelse, mens jeg bevægede mig uroligt rundt i lejligheden. Først en hurtig diskussion i hjernen om hvad der foregik - er det lyst eller mørkt? Tvivl.  Frygten vandt i tankerne og fokus skiftede til mørket og den mulige psykose der måske voksede sig frem. I dette frygtsomme fokus fik jeg det meget angstfuldt fysisk også - al huden på min krop nærmest snørrede sig sammen i klaustrofobisk frygt. - Din indre dæmon kan du aldrig løbe fra. 
Jeg løber hurtigt løsningsforslag igennem i min hjerne men frygten overtager dem alle med sit fordrejende perspektiv. Mit hektiske åndredrag er på randen til gråd og jeg tager mig til hovedet i panisk frygt.

Pludselig husker jeg den anden side - Hvis du har læst mit indlæg Befri dit liv _____----- Husker du hvordan jeg i en changa (DMT) udviklingsrejse havde haft lyset på ene side og mørket på den anden og dengang med vejrtrækning og bevidst fokus på accept og overgivelse kunne skifte min oplevelse fra det skrækindjagende mørke til det gudommelige lys.
Med dette minde i tankens bevidsthede sætter jeg mig omgående på gulvet og begynder mantraet : Om mani padme hum.
(De forskellige stavelse hidkalder velsignelsen af, at opnå perfektion i, at praktisere generøsitet: Perfektion i udførelsen af etik, tolerance og tålmodighed, udholdenhed, koncentration og perfektion i at praktisere visdom)
Jeg gentager mantraet flere gange og hurtigt er den intense power-følelse fra hele scenens begyndelse igen i mit bryst og omkring mit hjertefelt. Højt i mit hoved minder jeg mig om, at lyset er størst og magten over perspektivet er mit. 
Jeg får mere ro på og rejser mig. Oprejst er frygten dog snart tilbage og panikken stiger i intensitet for hver gang den vender tilbage. Jeg forsøger at overdøve frygtens stemme med mit manta men fokusset er udfordrende at fastholde. Jeg skal tisse men frygtens stemme (som jo også kan forudsige dødsårsagen) fortæller, at "jeg vil sidde på toilettet da han vil brase ind af hoveddøren" så jeg tør ikke gå derud og sætte mig. Frygten for dette scenarie skaber frygten for psykose da jeg samtidig godt ved, at den eneste mand i byen jeg kender som kunne blive jaloux er min egen mand og han er i særdeleshed lys og kærlighed. Herefter bytter frygten for, at blive myrdet af en jaloux mand sig med frygten for en psykose som vil kaste mig ud af vinduet.

Jeg vil nu heller ikke være i stuen og køkkenet grundet vinduerne. I en panisk stemning forsøger tankerne, at komme med en ny løsning, jeg skal mere og mere tisse og koncentrationen er dårlig af frygt. 
Et forslag præsenterer sig i mit sind: Gå i bad.
Under det varme vand i bruseren kunne jeg udover min vejrtrækning og det fysiske fokus i fødderne også bruge både følelsen af vand på kroppen og lyden af vand på gulvet, til at skubbe frygttankerne væk og huske lys-fokusset og mantraet. Jeg chanter flere gange igen: Om mani padme hum. Under de nye sanseskærpende omstændigheder får mantraet igen øget kræft i mit indre. Tilliden og derved roen, kalder jeg langsomt ind i mit energifelt og min krop. Min bevidstheds fokus skifter fortsat mellem frygt og tillid men tillidens kræft får mere og mere magt. 

Kontakten med de højere kræfter trøster mig og i mit sind byder jeg energien velkommen, inviterer det ind.
I Mit indre ører hører jeg en guidning: Alt du skal gøre er at lytte.
Opfordringen minder mig om den dag jeg tog spiritualiteten ind i mit liv igen. Den dag jeg i indre dialog frustreret skreg: Hvad skal jeg dog gøre for at leve min mening og være glad. -Og derefter lyttede til stemmen som sagde: Alt du skal gøre er at tro.
Jeg sætter derfor intentionen om, at lytte til mit indre.
Jeg lytter og husker hvad jeg ved som sandt:
Alt er energi. Jeg er energi. Både mørk og tung samt lys og let energi er hele vores eksistens og de stærkeste energier er de højeste. 

Den seneste tid er jeg blevet konfronteret med dilemmaer i forhold til, hvor langt jeg vil gå for min indre og ydre sandhed og mit formål med livet. Hvor meget vil jeg ofre?
Svaret er, at jeg vil ofre alt for min sag, for jeg er født frihedskæmper, det er mit formål og det sidste år, har jeg fundet mit vej og min metode til, at leve min mening og være glad samtidig. 
Med denne bevidsthed siddende i kropens følelsesmæssige erfaring holder jeg mig længere og længere tid, i det bevidste og samtidig tiltagende naturlige, lyse tillidsfulde perspektiv. 


Som under changa rejsen fik jeg her en lektion i bevidsthed og fokus. Med vejrtrækning, grounding, mantra og og sansefokus vendte helingen jeg kunne iagttage tilbage i oplevelsen. 
Som tidligere begyndte jeg at sige lyde, min stemme fandt tonerne igen mens jeg fandt mig selv. 

Nogle gange når angsten steg til overfladen i mit system og frygttankerne fyldte mest, fik jeg også følelsen af, at være fanget i spindelvæv på bar hud. Med mine hænder fjernede jeg disse mørke energiers spind fra min krop, stadig periodisk guidet gennem intuitionen. Dansende bevægelser, tonetræning, mantrasang og fysisk fjernelse af energi foregik i laaang tid under vandet, mens jeg i min bevidsthed langsomt evnede, at iatgtage frygtens stemme i højere grad end jeg oplevede den. 
I dette løftede perspektiv kunne jeg med tiltagende lethed bevidst ændre mit perspektiv til tillid. Jeg integrerede disse mønstre i min krop og sind og mærkede min frimodighed vokse. Min tiltagende tillid til troen satte sig og bragte flere smil på mine læber. Et par gange kastede nogle skygger sig og blev forenet i mig, da jeg igen huskede fokus gennem det indre øje og gik i et dybere blik på den hvide væg jeg stod foran under bruseren. Også mantraet "So hum" som betyder "Jeg er det jeg er" og bindeleddet mellem menneskets bevidsthed og den højere guddommelige bevidsthed

Da jeg langsomt nåede til enden på badeseancen var jeg meget træt, jeg talte med mig selv i spejlet, så mig selv i øjnene som den jeg er, viste mig selv kærlighed og anderkendte den guddommelige kilde og kærlige kræft som er vor alles essens. 

Jeg gik glad i seng. Endnu tættere på mig selv end før, forenet med gode tankemønstre efter, at have set frygten i øjnene som det den er - en illusion. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar