onsdag den 12. november 2014

Er kærestesorg kun tilegnet de "gode forhold"?

Jeg fik en tanke i dag.

Har selv for nyligt gået igennem et "ophør af samvær og samliv" og oplever den berømte kærestesorg piv piv. Fordi min hjerne hele tiden analysere alt kom den i dag med et billede af en form for graf. Den viste graden af netværkets "break-up-support" i forhold til netværkets billede af personen, der nu har skiftet status til X. De krydsede ret lavt.
Det forstår jeg godt, i en sådan grad, at jeg slet ikke har tænkt på det før nu. Tanken og dens illustrationer fangede mig og har leget videre hele aftenen.
Jeg forstår godt nogen tænker lettelse og logik. Jeg anerkender begge som gældende faktorer, de udelukker bare ikke de resterende faktorer, som det forliste forhold byggede på oprindeligt. Uanset kaos, kredsede kaosset omkring kærlighed.
Vi har alle forskelige facader, roller, attituder what-ever. i forskellige sammenhænge. Derfor synes jeg det vigtigt at huske, at alle mennesker omkring os, har sider du ikke selv har set. Jeg er ikke naiv eller dum, jeg har levet med hjertet og det gjorde ondt. Forelskelse er midlertidig sindsyge. Den leger i den lune vind og fanger unge sjæles sind. Min konklusion på min undren, om "det er ikke noget tab" attituden efter et forlist forhold, drog mit hjerte inden hjernen fik en chance.
Det gør ikke mindre ondt, at miste min kæreste selvom han ikke var en "god kæreste" i menings-målingerne. Jeg valgte ham fordi det var ham jeg ville have. Nu er han væk. 

En kriminel kan kysse, lige så intens som en politimand.
En der har brugt munden til løgn, kan have brugt den samme mund, til kærlige ord.
En hånd der kan slå, kan også holde din hånd i sin.
En krop der kan løbe på flugt, kan også holde om dig når verden er ond.

Uden blide ord er der stille
Uden kærtegn er der ensomt
Uden kys er der tomt
Uden kroppen er der koldt

Der findes ingen optur uden nedtur
Andre ser kun nedturen.
De så ikke den aften Tivoli lyste op
De hørte ikke, hvordan musikkens toner eksploderede og nye brød frem
De så ikke passionen slå gnister
De så ikke kærlighedens lys smelte sammen i forenet flamme
De husker kun brand
De så ham slukke lyset i mine øjne
Ingen husker han var den der tændte dem
Der findes ingen optur uden nedtur

Han gav mig sin jakke i kulden
Han forkælede mig
Han tændte lys i mørket for mig
Han holdt om mig

Ingen så ham tørre mine tårer væk
For jeg ville ikke være sammen med nogen...
Ikke andre end Ham

Jeg spilder ingen tårer
Al kærlighed har værdi
Selvom den sårer
Gør det ondt når det er forbi


På bagsiden af medaljen - de gives vel for alt
Er en anden historie.
Den kræver ingen medlidenhed
Synes ikke det er synd for mig.
Den fortæller ingen nedtur uden optur
Jeg spilder ingen tårer
Tabet den historie beskriver, er hver en tåre værd.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar