Befri Dit Liv og dans din egen dans

Befri Dit Liv <3 Klip trådene og dans din egen dans

Erving Goffman har lavet en interessant teori der bygger på anskuelsen af samfundet som scene og befolkningen som aktører. Om vi optræder eller er skuespillere, er vi altid en del af en forestilling. Han teori har altid fascineret mig og passer meget godt med min egen måde, at anskue livet på.
Vi har ikke et fastlagt manus til vores forskellige roller, dog har vi reglerne under "almen dannelse, høflighed, loven, normer, opdragelse, det offentlige man" mm.

Dér har vi de første af kræfterne som trækker i trådene.
Sådan gør "man" bare. Eller sådan gør "man" IKKE - jeg er selv best bekendt med den sidste.

Da Monica, min dejlige søster, viste mig dette billede fik jeg den syge optur.

Dér var hun nemlig. Hun som danser på livets scene, i spotlightet ser vi de røde kinder, det farverige tøj og den imponerende dans. Da jeg så billedet kunne jeg høre publikum klappe og huje, lige præcis højt nok til, at de ikke hører den bragende latter fra ham der trækker trådene bag pigen på Scenen. Tæppet falder mens den første tåre rammer gulvet - lyden kun hun hører. Når tæppet falder er hun træt, forestillingerne udmatter hende, energien brugt på scenen mangler i kulissen hvor hun rigtigt er.
Jeg danser - derfor er jeg, for ingen hører mine tanker.
Når hun ligger for sig selv, når salen er tom og stilheden slår ekko gennem rummet, får hun ingen hvile. Når ingen trækker er trådene der stadig. Filtret ind i trådene, bundet af samfundet, fortiden og fremtiden kan hun knap få luft.
Hun drømmer om dansen hun kan danse, når trådene er kappet og hun er fri.