Prolog, Befri dit Liv

Befri dit Liv

Prolog

Liv sidder foran vinduet med computeren slået op foran sig. Rundt om hende står kasser og sække,- flytterod. Hun trækker vejret dybt og kaster med sin lange hestehale.
Første dag i en ny by og faktisk første dag i et helt nyt liv. Hun savner allerede de trygge faste rammer i jylland og veninderne der. Skilsmissebarn, -tænk at hun som 17-årig skulle få smækket sådan et mærkat i nakken. Hun som ellers er vokset op i en kernefamilie, hr og fru Danmark som far og mor. Nu er det slut. Far har fundet en anden og nu sidder Liv i København med sin mor og sine søskende. Nu presser tårerne sig på bag Livs øjenlåg og hun blinker hurtigt flere gange for ikke at give sig hen til smerten af, at se barndommen passere forbi og indse at nu skal hun være voksen.

" Kære dagbog

Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere og kapere de udfordringer jeg står overfor. Min far vil ikke længere have mine mor men har i stedet fundet sig en ny dame og hele familien er knust. Alle græder og det hele føles som et ondt mareridt... "

Liv kigger ned over siden på computeren, hendes dagbog for 1/2 år siden. Den dag det hele væltede og familiens rammer ramlede sammen. Hun ryster på hovedet og retter på hestehalen, tørrer en tåre væk fra kinden. Hun har ikke skrevet dagbog siden og det er svært at holde styr på alt hvad der er sket.
Fra et stort hus og svømmepool langt ude på landet og til en lejlighed i Københavns bydel Amagerbro.
Efter sommerferien starter det nye liv i København på et gymnasium hvor hun ikke kender en eneste. Hun føler sig pludselig frygtelig ensom og tyr til tasterne og dagbogen for at finde ro. Familien var de stabile rammer der før holdt hende sammen, nu føler hun sig grænseløs og sårbar.

"Er du vågen?" råber mor nede fra lejligheden som er i to etager. Liv kommer til sig selv og får svaret "jaaa jeg er på vej" hun retter sig op, tørrer øjnene i  ærmet og går hen til spejlet. Hun kigger undrende på sit spejlbillede som kigger lige så undrende tilbage. Hvem er derinde bag de blå grønne øjne? Hun føler sig tom indeni. Hun tager en trøje mere på og går ned i køkkenet hvor flokken er samlet til morgenmad. Nu er flokken kun hendes tre søskende og mor, som sidder rundt om morgenbordet. Hendes storesøster og lillesøster skændes som sædvanligt. Lillebror blander sig pænt udenom. "Godmorgen" siger hun ud i rummet som emmer af kaos. "godmorgen min skat" Hendes mor kommer frem bag kogepladerne og giver Liv et stort knus. "har du sovet godt min skat?" "Ja mor" lyver Liv og krammer sin mor tilbage. Kærligheden gør næsten ondt.
Mens hendes søstres skænderi ender ud i, at de går på hver deres værelse og smækker døren bag sig, sidder Liv med sin mor og lillebror tilbage ved bordet og sender teen rundt.

Livs mor forsøger at ændre stemningen i rummet ved, at pludre løs om sit arbejde som sygeplejerske og hvor anderledes det er her i København fremfor Vendsyssel. Liv mærker en tunge mod sine nøgne fødder under bordet. Familiens hund Striben, en rød og sort stribet boxer/labrador blanding har lagt sig for fødderne af Liv og tilbyder nu hengivent et fodbad. Liv klør ham bag øret, faktisk er det Livs hund, den hun fik i julegave da hun fyldte 17, dengang de stadig var en familie. Hun stikker sine tæer ind under hans varme krop under bordet mens hun varmer sine hænder på teen. "Liv!" "Hvad?" Liv kigger små forskrækket op på sin mor og bliver klar over hvordan hun lige var sejlet afsted i egne tanker. "Er du hjemme til aftensmad? spørger Livs mor igen.

Aftensmad er klokken 16 da Livs mor arbejder aftenhold på Rigshospitalet. Pitabrød, mens resten af familien fortærer pitabrød med kebab nyder Liv sin falaffel og glæder sig til at komme ud i solen igen. Det er slutningen af April og sommeren har netop ramt København. Liv har siden de tidlige teenageår drømt om. at bo i København og nyder at gå lange ture med Striben og udforske byen. "Du skal have solcreme på min skat, solen bider" påminder Livs mor hende, som læste hun hendes solskinsrige tanker. Efter der er ryddet af bordet smører Liv sig ind i faktor 30 og sætter selen på Striben. De går over på den lokale gamle Kirkegård, Sundby Have og Striben farer afsted i flex-linen med snuden nede i græs og blomster. Liv trækker vejret langsomt gennem næsen og nyder sommerens dufte. Solen bager stadig mærkbart på Livs bare skulder og hun misser med øjnene mod solen. 50 meter længere fremme går en anden ung kvinde med en stor hund, Striben får også øje på parret og stivner et øjeblik i spænding. Hun gik netop og tænkte på hvordan hendes stribede ven mangler nogle nye legevenner. Kvinden og hunden forsvinder bag et stakit og nogle store træer. Jeg følger efter, tænker liv initiativrigt. Da de når rundt om stakittet er kvinden og hunden væk. Liv får øje på en låge i stakittet længere nede og bemærker hunde gøen inde bagfra. Nysgerigt går de tættere på og Striben trækker ivrigt mod lågen. Inde bag lågen gemmer sig et vildnis af træer og buske, græsset er ikke blevet slået og kun en smal sti fører igennem den frodige jungle. Midt på den smalle stig og op af stakittet står en bænk mellem nogle buske. På bænken sidder en anden ung kvinde med en lille mobs på skødet. Synet af en mobs har altid forarget Liv lidt, hvordan mennesker uden tanke på et dyrs helbred fremavler sådan en skabning undrer hende, men søde er de nu. "Hej" hilser kvinderne næsten i kor og de to store hunde sniffer ivrigt til hinandens bagdele. Vi hilser så forskelligt tænker Liv og smiler over de indre billeder som dannes i sammenhæng med tankerne. Den første kvinde præsenterer sig selv som Linda og fortæller om sin plan om at lave vildnisset om til en hundegård, tilladelsen er givet fra kirkegården. Liv forsikrer Linda om at hun ikke er bange for at tage fat og få sorte negle og gerne vil hjælpe med projektet. Gennem opbyggelsen af hundegården danner Liv mange gode venner og bekendtskaber. Dage i solen med hårdt havearbejde, hvor hundeejere som går gennem stien ud af kirkegården, stopper op og hjælper til, hvor nogen henter pizza og andre sodavand og hundende leger frit omkring, sluger de næste uger hinanden og hundegården bliver udgangspunktet for mange brugte timer og nye veninder.
Her møder hun blandt andet Kamilla som kommer til at blive en stor del af hendes liv, Anette som hun senere flytter ind hos og Julie med det store dyrehjerte som får hende tilbage til aktivismen for dyrene.

10 år senere sidder Liv på sit værelse i lejligheden i Sydhavnen foran Mozarts Plads. Lejligheden her som hun deler med sin gamle x-kæreste/roomie er Livs 8. hjem i de fem år hun har boet alene i København. Hendes mor mistede sit job på Rigshospitalet og familien flyttede hjem til Vendsyssel, -alle på nær Liv som stadig lever og ånder for byen.
Hun kigger sig rundt i værelset som er excentrisk og kreativt indrettet og udsmykket. Rundt om dør og vinduekarme er rillerne i karmene malet i hver sine pang farver. En væg er malet sort og har selvlysende stjerner og planeter hængende. Væggen ved siden af er tapetseret med tapet i lyse nuancer med træer på. Op af træerne står et stort bord og et tøjstaviv, på modsatteside af tøj stativet har Liv og hendes polske veninde Kashia malet et stort billede af Københavns silhuet - på baggrund af de polske bjerge.
Mobilen bibber og river Liv ud af hendes boble. Hendes hjerte slår hurtigere og hårdere da hun ser navnet på displayet. Ham. Hendes prins på den hvide hest og hendes bøddel.