Rygekultur stoffer og staden

I dag gik min hund og jeg en tur på Christiania, rundt om søerne og til Islands brygge. Uden musik i ørene betragtede vi sammen byen og folket som myldrer rundt i den. Mens jeg gik der spekulerede jeg over vores alle sammens rygekultur. Jeg tænkte naturligvis over den nuværende situation på Christiania - kampen mellem pushere, politi og christianitter. På at man altid siger hash OG stoffer og andre ryge relaterede emner. Jeg har mange venner som ryger, både smøger og joints og rygekulturen er ofte til debat. Da vi ikke længere måtte ryge på barer og diskoteker kan jeg huske chokket og forargelsen - i dag tænker jeg sjældent over det.

Jeg synes de fleste jeg kender er høflige omkring deres rygning - ryger udendørs om nødvendigt, spørger om lov og ikke midt i maden. Rygning er et personligt valg eller fravalg som skal respekteres.
Det sker dog somme tider, at når jeg spørger om det er ok jeg tænder for en fed, at svaret bliver efterfulgt af et "bare du ikke forventer jeg også skal ryge". Hvorfor i alverden skulle jeg det? Det er da helt malplaceret synes jeg. Jeg tænder ikke for andre skal ryge, jeg åbner heller ikke en mokai for DU skal drikke den. Jeg vasker ikke mit tøj for andre skal gå i det og når jeg spørger om det er ok jeg ryger mit hash er det ikke for at trække dig med ind i et mørkt misbrug. Jeg prøver bare at være høflig omkring min rygning - hvad jeg end ryger. Så er det sagt - E-ever :D !

Jeg kan huske da jeg gik i 8.-9. klasse og der somme tider blev tændt en smøg ude ved cyklerne mens vi sladrede om weekendernes sjov. Efter skole - byens bedste pizzaria hvor vi efter vi spiste vores traditionelle pizza, kunne ryge en smøg ved vores bord, mætte og tilfredse. Når jeg besøger byens pizzaria i dag over ti år senere står der ikke længere askebægere på bordene. Dét at nogen ved et nabobord på en restaurant ville tænde en cigerat er helt utænkeligt og faktik ret ulækker.
I samme ungdommelige periode havde vi også stadig rygekupeer i togene, så kunne der være fest i toget med smøger og alkohol på vej til en af de andre byer - det var fedt!
Dengang jeg sad i rygekupe fra København til Sindal som barn, fordi der ikke var flere pladser tilbage i ikke-ryger vognene bandede jeg det langt væk. I dag synes jeg det er fint, vent med at ryge til du forlader toget. Ups, for der er kommet endnu en lov - du må ikke ryge på perronenerne eller på stationerne. Det glemte jeg en dag her tidligere på året da jeg skulle fra København til Hobro og ville ryge en halv mens toget holder i Århus. Jeg står med musik i ørene og får et par hiv da jeg ser en DSBmand kigge på mig og sige noget, jeg tager musikken ud af ørene og vender hovedet på skrå. "Er du fra København?" Spørger den store DSB mand, hvilket jeg ikke helt opfatter - fordi hvordan skulle han da kunne se det på mig? Helt malplaceret synes jeg og spørger "hvad?" "Er du fra København - man må ikke ryge her" gentager han nu og peger på skiltet hvorefter fejlen går op for mig og jeg slukker og undskylder. Det blev ved at undre mig at han spurgte til hvor jeg var fra.
Da jeg et par uger efter kommer hjem fra Jylland og ankommer på Københavns hovedbanegård - naturligvis også røgfrit med store skilte kigger jeg mig omkring mens jeg går langs sporene op til selve banegården og ud til busserne. Udenfor er askebægerne stadig i brug og en enkelt ser jeg få en smøg nede på perronen. Jeg kommer til at grine lidt for mig selv over den store DSBmand - de skide københavnere.

Et sted med skøn rygekultur er Christiania, der hvor du ikke må ryge ser jeg ingen ryge. Jeg har aldrig set nogen sniffe eller andet. Kun røg. Jeg tænker over røgens indflydelse med Christianias mentalitet. Udover de før maskerede pushere i pusher street som spolerede hyggen har jeg altid elsket Christianias mangfoldighed og dennes stemning. En skæv stemning på mange måder. Der ryges og hygges i stor stil, selvom overvågning og den tiltagende kulde nu har gjort sin indtog.
Sommeren over har jeg også somme tider taget hunden med fra Sydhavnen til staden og brugt en halv dag der. Alle smiler og både hunden Gandhi og jeg gør os nye bekendskaber. Man kan nok ikke komme uden om at røgen er en del af stemningen som Christiania er kendt for. Jeg tænker på hvordan man ofte har fundet spor af coke på Christiansborg og på hvordan de grådige og uempatiske politikere i øjeblikket splitter landet af. Hvordan ville Christiansborg være hvis man i stedet fandt spor efter hash? Ville socialpolitikken så endelig afspejle vores rigdom? Ville politikerne indse at lykken er rygdom og vi har nok til alle ? Jeg ved det ikke men jeg ved hvor stramme mennesker kan blive på coke, så jeg vil foreslå Christiansborg lidt samarbejde med staden og se om ikke løsninger kan findes over en fredspibe.

Peace out