Hvorfor og hvordan- fra Jylland til København

Jeg kan stadig mærke begejstringen over endelig at udleve min drøm om at flytte til København. Dén følelse af glæde og succes. Yes-jeg gjorde det sku!
Jeg husker dagen vi flyttede ind og jeg lavede denne statusopdatering lige så godt som dagen jeg besluttede at "nu skrider jeg sku". Dén dag er en lige så vigtig del af historien.
For jeg havde drømt om at flytte til København siden jeg barn men følte, at vejen til at realisere drømmen var uoverskuelig og jeg følte mig inderst inde alt for lille og usikker.
Jeg blev voksen men følte mig på ingen måde klædt på til opgaven.
Da jeg blev 17 blev mine forældre skilt og hvad der før var et mørkt sind bag et påklistret smil blev til decideret depression som fyldte meget de næsten 15 år. 

På min 23 års fødselsdag fik jeg en mavepuster som skubbede mig ud af mit sorte hul.
Tidligt om morgenen ringede min x-kæreste. Det var knap et halvt år siden jeg havde afsluttet forholdet og det var en smerte han ikke kunne håndtere.
Han ringede derfor ikke for, at sige tillykke med fødselsdagen men for, at fortælle, at han lå i et badekar og ville sige farvel mens blodet blandede sig med vandet og tiden løb ud.
Han er et godt menneske og han blev heldigvis fundet i tide <3.
Jeg har nu som dengang stor sympati for hans smerte og det smertede også mig at afslutte et ellers trygt og dejligt forhold. Jeg vidste bare, at villa, volvo og vovhund kassen i en lille by ikke er mig.
Jeg stod op af min seng og var knust og i chok. 
Jeg gik en lang tur med vores stadig fælles hund og forsøgte at sunde mig.
Jeg delte den frygtelige nyhed med min daværende og ret nye kæreste som svarede, at "det var træls".  Ja det var da rigtig træls som vi siger heroppe.
Jeg gik op til min mor hvor familien samles til min fødselsdag.
Jeg fortalte om situationen og alle talte om hvor synd det var for ham.
Det var også synd for ham. Jeg havde det faktisk også selv enormt dårligt inden i. 

Det var den dag jeg for første gang bare fik nok. Fik nok af at sidde og snakke om ingenting, -lade som ingenting - mens hjertet er knust.
Omringet af mennesker og ensomhed. Hip hip hurraaaa.
Jeg ved at alle gør det bedste de kan men jeg opdagede også ret tidligt, at de fleste voksne bare er store børn, som har lært at arbejde og passe ind i kasserne men ikke lært at håndtere eller kommunikere følelser og svære situationer. 

Da jeg kom hjem til mig selv mærkede jeg en vrede. Jeg mærkede en grænse. Jeg havde fået nok!
Jeg var træt af livet, af skilsmisse kaos som forsatte med alle dets syge ringe i vandet.
Jeg var træt af smerte og af, at slæbe mig af sted på arbejde eller uni. 

Jeg var træt af, at alting var så synd for alle omkring mig.
Jeg var ved at blive kvalt i både min egen og alle andres smerte.
I et kort øjeblik synes jeg sku' nok egentlig, at det faktisk også var synd for mig.
Jeg mærkede et indre vredt og modigt "fuck det!".
"Jeg gider ikke at det her skal være mit liv mere".
Jeg gik ind og skrev en mail til min udlejer og opsagde lejligheden.
Jeg annoncerede til min nye kæreste at "nu flytter jeg til København- du er velkommen til at tage med hvis du vil". Det ville han.

Dét blev startskuddet til, at leve mit eget liv og fokusere på hvad jeg selv drømte om og havde lyst til. Til bare at være mig selv. Med alt hvad jeg er.

Kort før vi skulle være ude af den gamle lejlighed kom den nye lejlighed på plads.
Med hjælp fra min kærestes kammerat som tog til åbent hus og godkendte lejligheden- hvorefter jeg talte med udlejeren som godkendte os- så var vi klar. 

D.18 juni 2012 flyttede min kæreste og jeg med toget fra Hjørring til København med tasker, kufferter og hund. Lejligheden var allerede møbleret så vi pakkede bare det mest nødvendige der var plads til, fik resten opmagsineret og drog afsted. 
Vi mødtes med kammeraten på hovedbangegården og med hund og baggage gik vi ud til Nordre røse vej i et dejligt kvarter på Amager. Lejligheden var super fed og alternativt indrettet.
I det 5 kantede soveværelset med den runde seng var Johnny Depp malet stort på væggen og jeg var solgt til stanglakrids.
Vi fik hurtigt pakket ud og lænet os tilbage med pizza, bajer og vin, som opdateringen fortæller - SKÅL og så var vi igang. 

Sommeren var igang. Jeg fik job på en sushi restaurant og kunne starte mine dage med at gå med hunden stranden og få en svømmetur inden vi gik i hundegården 2 minutter fra lejligheden. Et sted jeg hjalp med at opbygge og hvor jeg fik et fantastisk netværk.
Solen strålede og følelsen af, at "jeg gjorde det sku" fyldte mit hjerte med eufori.
Jeg følte mig så fri og jeg var så fucking glad når jeg så mig omkring. Selvom nissen flytter med og mange dage stadig var fyldt med tårer, så var jeg omringet af en drøm, som jeg tog ansvar for gik i opfyldelse og det er en af de største gaver jeg har givet mig selv. 

Jeg fik lyst til at dele denne fortælling med jer fordi den gør mig så glad.
Ikke fordi den er fyldt med ren lykke men fordi den er ægte og minder mig om, at smerte nogle gange er startskuddet på noget nyt og langt mere fantastisk end man kunne forestille sig. 
En sådan flytning er måske småting for andre som allerede har rejst verden rundt.
Men jeg er en kvinde som stadig har ar på indersiden af mine kinder. -Fordi, at bide i dem var en usynlig måde at håndtere hverdagens ubehag ved noget så småt som at gå igennem sit eget køkken når der sad en gæst.
For mig var livet som sensitiv og empatisk hårdt og jeg var ikke klædt på til hverken at være eller rumme mig selv. 
Dén flytning minder mig om, at jeg er min egen bedste ven.
Om den enorme begejstring jeg følte og alle de fantastiske oplevelser jeg fik.
Den minder mig om, at det kan betale sig at tage chancer og følge sin passion i tillid til, at det hele nok skal gå. 
Det håber jeg også min historie vil minde dig om <3