Alternativ dagbogsnote - og indblik.

 17.09.2024 kl. 13.02 

Haven, lænestolen, sol, lidt skygge fra rødbøgen. En rislende vind i bladene blander sig med den sporadiske fuglesnak. Vinden er kølig men mild og blød. Frisk.
Jeg var oppe 07.30 og mindes min oplevelse aftenen før - midnat mere præcis.
Oplevelsen af at gå i seng med passionen for morgendagen.
Jeg fik noteret lidt i min drømmedagbog. Nød en morgen i stilhed, med taknemmelig for hvad jeg tog mig af og forberedte igår til mit fremtidige jeg som nu siger tak.
At få sin dopamin fra sit "fortids-jeg" er en kæmpe gave til sit "fremtids-jeg".
Det hele sker i hvert valg i hvert nu.
Jeg tog mig tiden til at blive ordentlig vågen og centreret, gå i bad og lave te, inden jeg ringede til bff.

Jeg føler en oprigtig taknemmelighed. Fra lige her og nu hvor jeg sidder i min brede dybe lænestol, i min egen have i dejligt vejr med en sund og rask krop. 
Jeg mærker oprigtig taknemmelighed for min familie og mærker værdien af at prioritere tid, fokus og nærvær til dem.
Det går op for mig hvor heldig jeg er, at kunne være både så taknemmelig for min familie og samtidig være velsignet med så gode venner.

Det irriterer mig at jeg har glemt min dagbog hjemme hos mormor.
Samtalen glider på en helt anden måde der. 
Mindre forceret. Mindre bevidst om at blive iagtaget og at præstere.
Jeg tænker på min samtale med min bff tidligere.
Stadig høj på energien af flow og god nærværende kommunikation på dybe emner. 
Dyb alvor og høj latter. Bølgelængde. Genkendelighed. Sjælsfamilie...
Vi kommer omkring hvordan det betyder alverden hvilke episoder og oplevelser vi bærer med os gennem livet.
Hvilke historier vi fortæller og tror på. Hvad vi tror på vi er og kan.
Hvilke spørgsmål du stiller livet og om du kan skabe rummet og roen til at modtage svaret er essencielt.
At have en tryg relation og være bevidst nok om elementerne i den, til at bruge relationen til at skabe tryg tilknytning i sine andre relationer. 
Hvor meget bedre ville mine samtaler være med min kæreste hvis jeg mødte ham med samme plads og forventninger som jeg gør min bedste veninde. Nærvær.
Hvor meget bedre ville alle vores relationer og hele livet være hvis vi trak vejret og vær nærværende?
Der er så meget at lære i vores relationer.
Jeg har lært, ved at iagtage min egen dårlige behandling af en jeg elsker,- at det er et ubevidst adfærdsmønster/program hvor dén hårde behandling er en standard jeg møder mig selv med.
Jeg er taknemmelig for at turde kaste lyst på mine skygger - så jeg ikke mere skal holdes tilbage af deres begrænsninger.

Jeg er også taknemmelig for at de fleste af mine naboer omkring mig taler et fremmedsprog. Alle forskellige og ingen jeg forstår. Det er så skønt at det tillader deres samtaler i hørevidde at blive baggrundsstøj. De bliver ikke en indre misforstået "hey du der, tag lige stilling til det her jeg siger". Jeg er meget taknemmelig for min røgbøg og mine grantræer her i haven.
Jeg er næsten lige så taknemmelig for naboens birketræer.  

I dag har jeg planer om at slibe kommode, hente en pande i genbrug, pakke mere hygge ud og måske også cykle en tur ned forbi mormor. 

I formiddags ankom en sød kvinde med en vægreol til mig. I love it.
Jeg glæder mig til at få hængt ting på væggene. 
Det ser allerede hyggeligt ud her. 

Solen er ved at være væk fra lænestolen.
Computeren her giver ikke det samme som at skrive i hånden i min dagbog.

Jeg er dog taknemmelig for det andet, det så gav.

Fra 1. Gang til 3. Gang - Samme lejlighed - nye liv - højere bevidsthed

Jeg spejler min udvikling på min gamle/nye lejlighed.

1. Gang jeg flyttede ind i lejligheden var jeg følelsesmæssigt udmattet og skulle starte på en frisk.
Jeg tog den som den var,  sagde pyt med fejl og mangler. Havde ingen hovedrengøring i hovedet.
Jeg fik bare tingene smidt ind så jeg kunne smide fødderne op.
Alt jeg ejede fra to tidligere liv kom fra opmagsinering og ind i mit nye liv.
Tung og træt. Kaotisk og fragmenteret. Inden i som uden på.
Åndedraget i toppen af lungerne. 
Papkasser og poser i hjørnet.

Sofa og tv i midten, - altid tændt, altid ydre lyd og distraktion. Indenfor og udenfor.
Ryger en pind og drikker en drink. En til og en til. Dét der er værre.
Fylder mig med sukker, kød og forarbejdet mad.
Tænker hvad nu?
En følelse af tung og knugende håbløshed som svar.

Indtil den dag jeg begyndte at tro.

2. Gang jeg flyttede ind i lejligheden var det med helt andre møbler, langt færre ting  og en gennemgående stil, romantisk og lys. Jeg gjorde rent og velsignede lejligheden med hellig træ. 
Jeg handlede langt sundere ind end første gang. Jeg påpegede fejl og mangler.
Lejligheden gjort fri for kaos og designet bevidst til lys og kærlighed.
Jeg røg stadig nogle joints, men aldrig 3 på en dag. 

Jeg drak stadig et par drinks, men aldrig en flaske.
Det der er værre er væk.
Jeg iagttog hvordan de gamle omgivelser og minderne fra sidst påvirkede mig. 
Både fristede og mindede om fremskridt.
Jeg iagttog i stilhed og ro.
Jeg har ikke længere behov for, at have tv eller anden lyd kørende 24/7. 
Ikke mere mørkeræd eller bange for edderkopper - end ikke kombinationen ved sengetid.

Min tro har flyttet bjerge.
 

3. Gang har jeg gjort grundigt rent hele vejen rundt og malet efter. 

Invisteret og lagt energi i at gøre det ordentligt og forbedre lejligheden.
Jeg tager selv ansvar for at udbedre fejl og mangler.
Seriøs. Ordentlig. Vedholdende. Disciplin.
De første dage var uden noget ala gamle indvielseritualer men med ren sund kost og renset vand.
Ingen drinks eller joints. Ingen musik eller serier. Ingen slik eller junkfood. 
Hver dag lever ikke op til den standard men det er okay. 
Jeg går ikke i ring, jeg arbejder mig op i en spiral af bevidsthed.
Jeg krammer mig selv når svære følelser kommer forbi, mærker og tillader. 
Jeg trækker vejret dybt og bevidst og jeg er så taknemmelig for, at have fundet mening og vej.
Jeg lægger mig til at sove i sort stilhed og indre lys.

Jeg tror ikke. Jeg ved.