Fejrer vi Jesus eller Lucifer?

Lucifer var en højt rangeret engel i himlen, som på grund af sin manglende ydmyghed og sin store arrogance, blev udvist fra himlen. 

Lucifer nægtede, at bukke for Adam.
Lucifer ville ikke bukke for Adam, for Adam var lavet af ler og derfor mindre - og ikke mere værd, - end Lucifer selv. 

I dag har jeg set Lucifer både i mig selv og i mine medmennesker. 

Jeg ser ham i mig selv når jeg fordømmer mennesker i mit indre.
Når jeg ikke ser på menneskeligheden, som Guds skabelse, men som fandens værk.
Som en plage på jorden, som ser sig selv, som bedre end alle andre levende skabninger.

En plage som ser sig berettiget til, at udnytte alt og alle omkring sig.
Naturen er blevet et indkøbscenter hvor vi henter mos, kogler og gran.
Dyrene er "lavere væsner" som vi kan udnytte for egne egos skyld.
For at dulme vores ensomhed eller fylde vores køleskabt.
Koste hvad det koste vil - bare det er dem, som betaler prisen.

Det er d. 1 December men jeg mærker ikke barmhjertighed eller ydmyghed i gaderne.
Jeg ser ikke æren for vor frelser, som døde på korset for vores synder.
Jeg ser ikke ydmyghed og fejrring for hjertets værdier, som vi påstår vi fejrer.

Jeg ser vores synder bærer julen ind.
Jeg ser Lucifer gå forrest i julens optog.

Genbrugsbutikkerne bugner af ressourcespild og forbrugermentalitet.
Uligheden ses tydeligt på denne tid af året.

Som når de unge mennesker "bekender deres tro" i kirken, lyver vi for Gud og bukker for Satan.
Vi tilbeder ødelæggelsen, vi investerer i den. 
Vi siger hvad der skal til og kalder det hvad vi vil, for at få hvad vi vil have.
Fra top til bund.

Det handler om økonomisk "værdi" og om hvem der "har mest".

Når vi står ved Peters port er alt dette intet værd.
Vi glemmer at døren var Jesus og indgang kan ikke købes for penge.

Vi kan kalde op for ned, men det gør det ikke sandt.
Det var Lucifers løgn.

Ægte værdier kan ikke besiddes udenfor hjertet.

De kan kun deles udenfor hjertet.

Når jeg ser på menenskeligheden med disse briller og mærker al elendigheden bag den "kærlige tid", så får jeg en mærkelig mørk sympati for Lucifer.

Så forstår jeg, hvorfor han ikke ville bukke sig for os.

Hvorfor skulle han? Og hvordan er vi anderledes end ham? 

Vi tilbeder det falske og klistrer et glansbillede henover. Synger en salme vi ikke forstår.

Vi er ved at smide os selv ud af himmerriget og vi er for hypnotiserede af løgnen til at se det.

Den som har øjne skal se.
Den som har ører skal hører.

Det kræver vi åbner vor hjerter.

For vejen til helvede er rar for vor ego.
Mens vejen til himlen kræver mod og styrke. 
Modet til, at stå i hjertet og gå ad den smalle sti, som Jesus lyste op for os.

Julen og hele december, er i min optik blevet en tilbedelse af alle de falske værdier.

Jeg er ikke bedre end nogen andre mennesker.
Jeg ser bare noget og jeg spørger.

Jeg spørger mig selv og nu spørger jeg dig : Er det Jesus eller Lucifer vi fejrer?

Hvis fodspor går vi i? 

Hvis gaver pakker vi op og vor fører de os hen?