Tungsind og håb

Længes efter livet. Ser ud på det.

Tusinde tanker.
Burde. Skal. Vil. Tør ikke.
Gamle stemmer og programmer.
Ser ud på livet igennem det hele.

Drømmer.

Frygter.

At det aldrig vil blive til andet.

At jeg går glip af det hele.
Alle muligheder for oplevelser og udvikling, erfaring, udfordringer, nye perspektiver og oplevelser. Luksus. Latter. Fantastiske oplevelser. Oplevelser. Oplevelser.  Bidrage. Tage plads. Tage min plads.

Vil jeg længes efter livet til det slutter? 

Stå stammende ude ved stolene langs væggen, for bange til, at træde ud på dansegulvet.  
Aldrig turde række hånden op. Træde ud af skyggen. Træde i karakter. Stå ved mig selv. Udfolde mig selv. Være mig selv.
Leve og dø, som et uudlevet potentiale.
Som det lækreste æble, i forfald i skålen, mens der ventes på den optimale timing for nydelse ...

De usynlige lænker.
Jeg har studeret i evighederne.  I evigheder føler jeg, at have forsøgt at tage kontrollen over mit liv og give slip, overgive mig til det højere, slippe kontrollen.

Timing ikke tid. Illusioner som opleves som virkeligheden. Det paradoksale univers. 

Store tanker. Ud af vinduet. Ser hun dem igen en dag? Vil hun mærke dem? Med alle sine sanser? 

Der er kun lige nu, en båndafspiller fra fortiden, skyggebilleder, spejlbilleder, uendelige dimensioner.
Én bevidsthed. Uendelige aspekter. 

Hvilken kanal tuner vi ind på?

Føler så let, at det ikke er "godt nok". 

Alt du skal gøre er at tro.

Tro på dig selv. 

Hvem er du ?

Sohum? Kan du være andet 

Så mange spørgsmål. Så megen studeren, læsen og skriven. Så mange tårer. Så mange op og ned ture. 

Så mange paradokser. Nye lag. Skygger frem i lyset.

Tro på sig selv. Fejrer sig selv. Hver eneste dag med egenkærlighed. 

Vil så gerne gøre det rigtige.

Jeg sigter efter neutral, i min tillægning af betydning, til livets opleven. Neutral.
Som gør universet 1 %, mere lys end mørke. 
Friheden, til at vælge.

Det er, som det er.